HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns byvåben

utroligt gnidret og er i almindelighed ikke tilfredsstillende som hurtigt opfatteligt symbol for staden. Man har derfor undertiden klaret sig med tretårnsmotivet alene. Indkvarteringskommissionen var ganske vist ikke rent kommunal, men dens mærke viser, at den er københavnsk. Det var velkendt, for det prydede skattebilletterne i over hundrede år. Da man i 1952-53, i lighed med andre byer iVesteuropa, hvor bystyret drev sporvejs- og buslinier, vilde have et byvåben på køretøjerne, gik man særlig grundigt tilværks. Fastlæggelsen af en forenklet byvåben fo­ regik ved et samarbejde mellem sporvejsborgmester Arne Sundbo og statens heraldiske konsulent, der da var P. B. Grandjean.Man overvejede at anvende det ældste seglbillede fra 1275 som udgangspunkt, men fandt det umuligt uden at skulle opnå en fornyet kgl. resolution, ligesom også hensynet til traditionen om, at Københavns våben er tre tårne, talte afgørende herimod. Resulatet blev, at borgerrepræsentationen vedtog at benytte et afAage Wulff heraldisk korrekt tegnet våben. Det bestod blot af et skjold, hvis skjoldmærke var de tre tårne med port, kriger, Frederik IIFs navnetræk, bølgelinier samt en stjerne og en måne. Over skjoldet var den store grevekrone. Dette våben fandt man at kunne benytte uden at indhente kgl. resolution, idet det kunde siges at være en supplemen­ tær form af det autoriserede våben, i lighed med at f.eks. rigsvåbenet an­ vendes i en forenklet udgave som hærmærke.20 Som det kan ses, fik sporvejsvåbenet en måne og en stjerne placeret som i seglet fra 1570er- ne, hvilket strengt taget var i strid med registreringen af 15. marts 1938. Siden hen er kommunens myndigheder gået endnu videre, når de hav­ de brug for et mærke. Dels har moden i stedse højere grad krævet enkle, rene linier, dels har flere administrationsgrene gerne villet have mærker, der helt var deres egne. Disse »institutionsvåben« er følgelig meget for­ skellige, men kun i et enkelt - Vandforsyningens - kan man slet ikke fin­ de tårne, ellers er det variationer af tretårnsmotivet, der dominerer. Det mærke, der bruges til kommunale annoncer, er vel ikke en fuldgyl­ dig gengivelse af stadens våben, men ingen er i tvivl om, at det er Køben­ havn, det drejer sig om. Det fortæller de tre tårne og bølgelinierne straks. Teknisk Service tager sig af håndværksvirksomhed og transport, men det er ikke ud fra mærket umiddelbart indlysende, at det er en afKøben­ havns kommunes institutioner. Københavns Taxa's mærke, der i en lang årrække har indeholdt de tre københavnske tårne, ser nok så kommu­ nalt ud.

15