HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Pedro G auguin

De danske myndigheder samt lederne fra de fleste råd og arbejdsgiver­ foreningen og forretningsudvalget for de samvirkende fagforbund holdt møder om hele situationen og udsendte et opråb underskrevet af Københavns overborgmester, og de øvrige ledere ved forhandlingerne. Efter aftale med de tyske myndigheder blev dette opråb uddelt og op- klæbet af politiet, i øvrigt mange steder under beskydning af tyskere og landsforrædergrupper. Ordlyden af opråbet var: I forståelse med cheferne for centraladministrationen og repræsen­ tanter for de samarbejdende politiske partier ønsker vi undertegnede repræsentanter for hovedstadskommunerne samt danske arbejds- og erhvervsorganisationer at rette følgende henvendelse til befolkningen i anledning af den situation, som er opstået som følge af den sidste tids begivenheder. Arbejdsnedlæggelsen i København har bragt hovedstadens befolk­ ning i en fortvivlet situation. Konsekvenserne af en fortsat strejkebevæ­ gelse er uoverskuelige. Tilførslerne af levnedsmidler og andre livsfornødenheder til hoved­ staden svigter allerede og vil i løbet afkorteste tid gå helt i stå. Faren for et indgreb med virkninger af uoprettelig karakter er overhængende. Genoprettelse af byens normale liv er en nødvendig forudsætning for at truende ulykker skal kunne undgås. Alle og enhver opfordres indtrængende til straks at genoptage deres daglige gerning. Kl. 13.40: Blev det oplyst, at der af værnemagten blev skudt på en mæl­ kekø uden for Bispebjerg hospital. Kl. 15.15: Meddelte hospitalstjenesten, at der fra døgnets begyndelse til københavnske hospitaler var indbragt 15 sårede, hvoraf 3 døde. Kl. 17.00:B\ev der fra værnemagten meddelt, at der kl. 19.30 ville kom­ me en udsendelse over radioen. Man anmodede om, at dette måtte blive meddelt offentligheden. Kl. 17.55: Oplystes det, at der blev skudt hensynsløst på befolkningen fra Schalburgfolkenes side på Fælledvej og Nørrebrogade, da politiets højttalervogn kørte forbi, uanset hvor mange eller hvor få mennesker, der var samlet. Reservebetjent 3240 Andersen blev såret og kørt til Rigs­ hospitalet.

166

Made with