HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Pedro Gauguin

retning, for så var der i hvert fald nogen kontrol med disse personer, så de ikke forsvandt sporløst eller fængsledes eller deporteredes uden at no­ gen dansk myndighed vidste herom. Det blandede kommando må derfor opfattes som en stor fordel for kø­ benhavnerne. Ordningen ophørte af naturlige årsager den 19. septem­ ber, da det danske politi blev anholdt og deporteret til koncentrations­ lejre i Tyskland. Kl. 22.02: Indgik der melding om, at der var sort af mennesker i Istedga- dekvarteret. Der var travl aktivitet med at brække fliser og brosten op. Der havde lydt skud, men hvorfra vidste man ikke. Kl. 22.10: En civil mand affyrede på Vesterbros Torv flere skud, og har formentlig såret 3 personer. Han blev anholdt og bragt til stationen. Kl. 22.15: Politikommissær Bentsen meddelte, at K 3848, som tilhører det tyske sikkerhedspoliti, uden varsel har beskudt folk på hjørnet af Gi. Kongevej og Væmedamsvej, hvilket har bevirket stor ophidselse. Kl. 22.30: Meddeltes fra Vesterbro politi, at der var en masse menne­ sker på Vesterbrogade og Vesterbros Torv til Værnedamsvej, men færre længere ude. Der var ligeledes mange mennesker i Dannebrogsgade. Kriminalbetjent Zuschlag har kl. 22.10 bemærket K 3848 køre ad Vesterbrogade mod byen. Vognens passager skød mod befolkningen. Kl. 22.43: Blev der væltet en sporvogn i Istedgade, og man kørte frem og tilbage med de andre sporvogne. IDannebrogsgade var der tændt bål flere steder. Kl. 23.10: Bål i Nyhavn ved Havnegade. På et vist tidspunkt var der mange mennesker forsamlet, men de er fjernet, og der er nu ro. Overalt i København er folk begyndt at tænde mindre bål på gaderne. Kl. 23.46: Meddelte Kommunehospitalet, at der ialt er indbragt 15 personer til de københavnske hospitaler, heraf 1 død og 10 indlagte. Kl. 23.48: Major Rehbein underrettet om situationen. Han udtalte se­ nere, at tysk politi ikke ville interessere sig for kvarteret på Vesterbro i af­ ten. Kl. 01 .3i?:Det blandede kommando meddeler, at kommandoet i Isted­ gade har anholdt 4 personer, hvoraf 2 i SS-uniform. Disse personer har i Istedgade udøvet kontrol med trafikanter og herunder skudt med deres pistoler. De 4 mænd hedder: vagtmand J. Michaelsen, vagtmand i SDH. Jepsen, ansat i det tyske gesandtskab G. Jensen og SS-grenader H. Mo­ gensen.

148

Made with