HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns byvåben

debærer en vis frihed med hensyn til udseendet. En af heraldikkens grundregler siger, at indholdet, ikke formen, gælder, når et våben fast­ sættes. Gengivelsen viser blot en af de måder, på hvilken det fastsattte våben kan udføres, idet stil, størrelse og materiale vil influere på ved­ kommende malers, tegners, gravørs eller billedhuggers fremstilling. Iføl­ ge P. B. Grandjean var næsten alt forkert ved våbenet i pergamentprivile­ gierne: skjoldet var indrammet på lidet heraldisk vis, bølgerne var natu­ ralistiske, krigeren bærer »en slags harnisk«, måne og stjerner er for små, det kan ikke bestemmes, om skjoldholderne er løver eller leoparder (dy­ rene er løver, hvis de vises i profil, men leoparder, hvis de vises en face; her vises de ubehjælpsomt tegnede skjoldholdere i en mellemstilling), hjelmene har hjelmkranse, men ingen hjelmklæder, den øverste svæ­ vende grevekrone er unaturligt stor osv. osv. Kort sagt, Michael von Ha­ vens våben er et eksempel på udpræget forfaldsheraldik.18 11930erne ønskede man at beskytte Danmarks kommunevåben mod misbrug. Det skete ved lov om uretmæssig konkurrence og varebeteg­ nelse nr. 80 af 31. marts 1937, § 4, ifl. hvilken der er bødestraf for ved skilt­ ning eller på anden måde i omsætningen at benytte danske eller uden­ landske statsvåben, når benytteren ikke har særlig tilladelse. Det samme gælder danske kommunevåben og -segl, som er godkendt ved ministe­ rielle foranstaltninger. København lod da tegneren og gravøren F. Britze tegne byvåbenet om. Denne nytegning blev så, med en behørigt udfor­ met beskrivelse, i henhold til loven registreret som kommunevåben og - segl for Københavns kommune den 15. marts 1938, og både nyteg­ ningen (med lige tårne og martialske løver) og beskrivelsen blev offent­ liggjort i Statstidende.19 Ved registreringen i 1938 blev byvåbenet altså forbeholdt Køben­ havns kommune og må ikke uden tilladelse fra magistratens 1. afdeling anvendes af andre på en måde, der strider mod loven. Nogle private fir­ maer, f.eks. porcelæns- og tobaksfabrikker og Taxa, der længe havde haft mærker, der lignede byvåbenet, kunne fortsætte dermed. Københavns kommune har siden 1661 anvendt byvåbenet i en ud­ formning, der oftest har været meget tæt op ad forlægget i pergamentet, der bærer Frederik III's underskrift og efter 1938 som Britze tegnede det. Porttegnet var f.eks. simpelthen forsynet med en gengivelse af stadens segl. Dette udprægede stykke »forfaldsheraldik«bliver dog i lille gengivelse

13