HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Pedro G auguin

sterne regnede med en jul i fredens tegn, pessimisterne mente, at der nok gik et år, før tyskerne var slået, og pessimisterne fik desværre ret. På grund af den stadig kraftigere modstand mod besættelsestropper­ ne besluttede tyskerne efter ordre fra Hitler, at den danske modstands­ bevægelse skulle knuses med alle midler. Dræbtes en tysk statsborger, skulle der »cleares«, dvs. fem danske skulle myrdes for hver tysk. Det samme skulle gøre sig gældende, når det drejede sig om sabotage på fa­ brikker og bygninger. Gengældelsessprængninger skulle iværksættes omgående, og denne terror blev allerede påbegyndt fra nytåret 1944, hvor et af de første clearingmord var nedskydningen af den danske dig­ terpræst Kaj Munk. De tyske gengældelsessprængninger blev af danskerne kaldt schal­ burgtage, modsat sabotage. Men hvorfra kom ordet schalburgtage? For at bekæmpe den stigende sabotage oprettedes et korps af lands­ forrædere - overløbere, opportunister og kriminelle - der blev indkvar­ teret i den store frimurerbygning på Blegdamsvej, som tyskerne havde beslaglagt. Korpset, der blev oprettet i foråret 1943 og hvis chef var K. B. Martinsen, var opkaldt efter en kaptajn i den kongelige livgarde C. F. Schalburg, der i tysk tjeneste var faldet på den russiske front. Korpset var frygtet og hadet og var en alvorlig trussel mod den illegale modstands­ bevægelse og mod den danske befolkning i det hele taget. Clearingmord og schalburgtager var nu daglige foreteelser og blev gengældt af danskerne. Efterhånden voksede en hadefuld og forbitret stemning op overalt i Danmark mod besættelsesmagten og dens leje­ svende.Terroren fik danskerne til at samarbejde mod deres fælles fjende og trods opfordringer fra politikerne med officiel fordømmelse af sabo­ tagen og schalburgtagen blev sammenholdet ikke sprængt, men tvært­ imod styrket. Torsdag den 22. juni sprængte og ødelagde sabotørerne Riffelsyndika­ tet i Frihavnen og stjal en del våben, og dagen efter meddeltes i pressen og over radioen, at dødsdommene over otte sabotører var fuldbyrdet. En tysk terrorgruppe brød om natten til den 24. juni ind i Tivoli og sprængte og ødelagde koncertsalen og flere af forlystelsesstederne, og senere restaurant Langeliniepavillonen. Tyskerne vidste nok, hvordan de kunne straffe københavnerne ved at ødelægge deres elskede gamle have, men københavnerne viste sig at være i besiddelse af en ganske særlig galgenhumor, for langt fra at blive

144