HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Egil Skall

ne kupler, gør, at indtrykket af, at der er tre tårne i Københavns segl for­ stærkes. Seglet kan betragtes som en overgangsform mellem de ældste segl 1275-1481 og det næste, der senest blev taget i brug i 1506.1dette segl er forvandlingen fuldkommen, der er fra nu af tre tårne i det køben­ havnske segl. En meget smuk udformning af stadens våben findes i de segl, til hvilke sølvstempler fra 1570erne endnu opbevares på Københavns bymu­ seum. De blev fremstillet i tre forskellige størrelser, men næsten ens i ud­ førelsen. Disse stempler blev anvendt lige til København fiknyt byvåben i 1661, efter svenskekrigens afslutning. Da Københavns borgere så ivrigt og med held havde deltaget i forsvaret af byen under svenskernes belejring, gav Frederik III den 24. juni 1661 byen nye privilegier på pergament. Under belejringen havde kongen den 24. marts 1659 givet byen meget fordelagtige privilegier. Køben­ havn skulde være en fri rigsstad og indbyggerne have tilladelse til at kø­ be adeligt jordegods, fritagelse for indkvartering af soldater og lige ad­ gang med adelen til offentlige embeder. De endelige privilegier af 1661 blev, som følge af enevældens indførelse, på adskillige punkter væsentlig ringere. Men et nyt våben, der kunne svare til byens nye status, fik man. Det blev malet i pergamentsprivilegieme af 24. juni 1661 i farver. Interes­ serede vil kunne se privilegierne i stadsarkivet. Først for nylig har kunst­ historikeren N. L. Faaborg gjort opmærksom på, at kunstneren er Mi­ chael von Haven.16 Hovedmotivet på skjoldet var stadig de tre tårne, men det blev omgi­ vet med tilbehør i tidens stil. Faaborg skriver: »I en oval, tøndebåndslig­ nende ramme, omgivet af et gulbrunt hylster i ørebruskstil, ses det gam­ le seglmærke med de tre, her rigtignok noget skæve tårne, og krigeren i midten med draget sværd. Derunder bølgerne, der symboliserer byens beliggenhed ved Øresund. Foroven på rammen ses tre hjelme med faner og flag, og øverst en femtakket krone. To skikkelige løver agerer som skjoldholdere og balancerer vel dresserede på to kanonløb, der stikker frem under rammen. Nederst et interessant, men ikke meget smagfuldt ophæng af våben, trillebør, graveredskaber, rustning og hjelm osv., sym­ boler på københavnernes tapre indsats under belejringen.« Manden med det dragne sværd, en rolandsfigur, der symboliserer frihed og selv­ stændighed,17 er dog ny, han var ikke i det forrige segl. At våbenet blev tegnet og malet i privilegierne og ikke beskrevet, in­

12