HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Søren Federspiel

grund af døgndriften på værkerne. Sagen blev fulgt op i Social-Demo- kraten, der lod journalist Norman Bryn forklæde som gasværksarbejder i bedste Giinther Wallraf-stil. Bryn fulgte med et skiftehold og slap gen­ nem den skarpe kontrol ind på gasværket. De følgende dage bragte avi­ sen en artikelserie om de umenneskelige arbejdsforhold med 12-18 ti­ mers arbejde, som gasværksarbejderne sled sig ihjel under. Dette eksem­ plariske samarbejde mellem Socialdemokratiet i København og borger­ repræsentationen og partipressen gav resultat. I 1897 indførtes tre­ holdsskift for retortarbejdere ved gasværkerne og et par år senere fik også fyrbøderne ved de kommunale værker med døgndrift indført 8-ti- mers arbejdsdag.16 Onsdag den 1. maj 1907 takkede belysningsarbej­ dernes procession forbi rådhuset for 8-timers dagen. Manden bag refor­ men var ingen anden end Jens Jensen. Oppositionen Ikke alle var lige begejstrede for den linie, der gik i retning af at gøre 1. maj til en ren og skær festdag. Unge socialdemokrater optrådte således i 1906 med det dobbelt provokerende banner »Politiet stjal sidste år et banner fra os, hvorpå der stod: Ned med overklassens organiserede morderbande, militæret«. Denne gang forsvarede de unge banneret så ihærdigt, at det omvendt lykkedes dem at erobre en politihjelm. De an­ bragte den på en stage i stedet for betjentens hoved, som det hed i Politi- kens reportage. Krisen i 1907-08, der især ramte bygge- og anlægssektoren, førte ar­ bejdsløshed med sig i en grad, som fik pressen til at kalde majdemon­ strationen i 1908 »De arbejdsløses tog«.17 De arbejdsløse bar bannere med den fyndige, utvetydige indskrift »Skaf os arbejde«. Det var lettere sagt end gjort, men utilfredsheden med den etablerede fagbevægelse mundede ud i »De arbejdsløses udvalg af 11. februar 1909«, og i begyn­ delsen af april besatte demonstrerende arbejdsløse De samvirkende Fagforeningers og Social-Demokratens lokaler i Nørre Farimagsgade. Det fik den københavnske fællesorganisation til i modstrid med lands­ organisationens anbefaling at afblæse processionen gennem gaderne den 1. maj 1909, og majmødet i Rosenborg Have blev et sørgeligt skue med kun 5.000 deltagere. Det gentog sig året efter, hvor fællesorganisationen føjede spot til ska­ de ved at opfordre til indivuduelt »at færdes omkring i byens gader fra formiddagen af, bærende det smukke festtegn i hat eller knaphul«.18

128