HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen

vogns- og Omnibusfunktionærerne på Grøntorvet, Murersvendenes Understøttelsesforening i murerstiftelsen på hjørnet af Smedegade og Murergade og Skræddernes Fagforening af 1873 i Aftenstjernen i Lille Regnegade 7,hvorfra de hver især drog til den fælles opsamlingsplads på Vestervold.Fferfra gik det i samlet optog med ikke mindre end 19 musik­ korps i spidsen forbi det nye rådhus ad Løngangsstræde, Gi. Strand, Vingårdsstræde over Kgs. Nytorv videre ad Gothersgade til Rosenborg Have. Enkelte huse på ruten var pyntet op, men det kunne mærkes, at man gik gennem rigmandskvarteret ved stranden.14 1 1906 sås Jens Jensen atter i spidsen for majoptoget - for første gang efter at han var blevet borgmester. Han holdt også talen i Rosenborg Ha­ ve sammen med folketingsmand F. J. Borgbjerg, partiformand P. Knud­ sen og sin efterfølger som formand for landsorganisationen C.M. Olsen. BorgmesterJensen Jens Jensen trak sig altså ikke tilbage fra arbejderbevægelsen efter at ha­ ve sat sig i borgmesterstolen, tværtimod. Hans deltagelse i majdemon­ strationen gav den ligesom et officielt skær. Socialdemokratiets satsning på at få parlamentarisk indflydelse kulminerede under 1. verdenskrig med Staunings indtræden som kontrolminister i den borgerlige rege­ ring. Netop Stauning personificerede frem for nogen arbejderbevægel­ sens glidning mod folkebevægelse, og den borgerlige presses karakteri­ stik af hans tale i 1908 er symptomatisk, den var »blottet for interesse - en ganske almindelig rigsdagstale passende ved finanslovens 1.behand­ ling«.15 Fra 1909 ophørte Socialdemokratiet og Fællesorganisationen at ar­ rangere procession i gaderne, hvilket varede ved til 1913, da truslen om krig og kravet om fred gav majdagen nyt indhold. Den svigtende interesse for at deltage i majdemonstrationen var en konsekvens af denne udvikling. 1. maj var kommet ind i en cirkel, i hvil­ ken Socialdemokratiets stigende satsning på indflydelse i samfundet ad ren parlamentarisk vej kom i stadig mere åbenlys modstrid med ekstra- parlamentariske midler som massedemonstrationen den 1. maj. Inden for den modsætning ændrede majdagen karakter, det politiske blev ned­ tonet til fordel for det festlige, folkelige og fornøjelige. Men den parlamentariske vej kunne opvise resultater, der var til at ta­ ge og føle på, især i kommunerne. Allerede i 1894 havde Jens Jensen som borgerrepræsentant krævet 8-timers dag for gasværksarbejderne på

127