HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Søren Federspiel

14.30 ad Dybbølsgade, Enghavevej og Vesterbrogade for at ende i Søn­ dermarken, der var ny og fremmed ikke blot for majdemonstranterne, men også for arrangørerne. I sine erindringer beskriver Emanuel Svend­ sen hvordan: »Søndermarken er en stor park og med mange veje og stier og ikke så let at marchere i som på Fælleden... Derfor afholdt vi først generalprøve. Sigvald Olsen, Martin Olsen og jeg marcherede i Søndermarken og satte mærker forskellige steder, for at vi kunne huske ruten, når vi nu selve majdagen skulle føre demonstrationen frem til festpladsen. Men da vi så 1. majdagen kom i spidsen for en virkelig stor demonstration ind i Søn­ dermarken, var der massevis afmennesker opstillede langs siderne, så vi kunne ikke se vore mærker. Socialdemokratiets formand P. Knudsen så lidt ironisk på mig og sag­ de køligt: Nu er vi vel på rigtig vej, det her er jo ingen skovtur... Selvfølge­ lig er vi på rigtig vej - sagde jeg opmuntrende og marcherede frem, som om intet var mere sikkert end det, at vi ville nå frem til talerstolen om 5-6 minutter og ikke komme »på skovtur« rundt i parken. Og det gik. Lykken var bedre end forstanden«.13 Både i 1903 og 1904 havde Socialdemokratiets vælgerforening for 13. kreds rejst en æresport ved indgangen fra Søndre Boulevard til Dybbøls­ gade, der var festligt smykket med grønne grene og røde flag. 11904 kom gørtlerne med ringende klokkespil; brandmænd, jernbanefolk og kom­ munale betjente paraderede i uniformer, selv mælkedrengene mødte uniformeret i blå bluser og alt for store kasketter syngende en vise om sammenhold, som det hed i Politikens referat. Fiver majdemonstration havde sit særlige indslag af lock-outede eller strejkende fag og arbejds­ pladser. De deltog i optoget med bannere og opstillinger, der skulle styr­ ke solidariteten og hænge arbejdsgiverne ud. Majdagen var ved at udvikle sig til et udstyrsstykke med konkurre- rence mellem fagene om den flotteste opstilling og den bedste placering længst fremme i processionen. Til gengæld synes det politiske budskab og 1.majs karakter af faglig kampdag at træde i baggrunden. Spontanite­ ten gik fløjten i det apparat, der blev stablet på benene til at planlægge, gennemføre og følge majdagen op. Nye demonstrationsformer blev ta­ get i anvendelse, således fra 1905 stjernedemonstrationen, hvor delta­ gerne forskellige steder fra drog til det fælles samlingssted. Herfra gik tu­ ren så i samlet trop til festpladsen. I 1905 samledes Københavns Kommunalarbejder Forbund og Spor­

126