HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen

to hovedorganisationer, De samvirkende Fagforbund og DanskArbejds­ giver- og Mesterforening. De to landsdækkende organisationer måtte prøve hinanden af, og alt var lagt til rette, så det skulle ske fra foråret 1899. Konflikten brød ud den 24. maj og blev den længste og hidtil mest omfattende, først den 5. september var den slut. Det indgåede forlig fik navn efter måneden. Septemberforliget, hvor parterne gensidigt anerkendte hinanden, det langvarige konfliktforløb, de to mastodontorganisationer, det hele var enestående ikke blot i dansk, men i international sammenhæng. Udefra kunne det se ud som et velforberedt og kontrolleret, ja eksemplarisk konfliktforløb. For deltagerne var storkonflikten barsk virkelighed. De udelukkede led sult og afsavn, men solidariteten bar dem igennem, den kom også fra udlandet i form af kontanter. På arbejdersiden var Jens Jensen hovedmanden som landsorganisa­ tionens bygmester og organisator af kampen, og udlandet havde da også bud efter ham for at høre, hvad det var, der foregik i Danmark. Kort efter 1. maj var han således i Frankfurt til den tyske landsorganisations kongres, hvor han redegjorde for perspektiverne i den forestående stor­ konflikt. De tyske fagforeningsdelegerede troede næppe deres egne øren, men lovede fuld opbakning bag de danske klassefæller. Blandt de træk, der adskilte dansk fagbevægelse fra udlandets, var en meget høj organisationsgrad i Danmark, der sagde spar to til, hvad man kunne opvise andre steder. Det hang sammen med, at dansk fagbevæ­ gelse var en socialistisk enhedsbevægelse uden konkurrerende gule el­ ler kristelige fagforeninger. Også det var et særsyn i international sam­ menhæng ligesom den snævre tilknytning mellem fagbevægelse og par­ ti, der havde udmærket dansk arbejderbevægelse fra begyndelsen. Septemberforliget og arbejdsgivernes anerkendelse af arbejdernes ret til at organisere sig gav større råderum for bevægelsen som helhed og førte over i en gradvis samfundsmæssig anerkendelse. 1. maj 1900 Det gav sig meget kontant udtryk ved det følgende års maj demonstra­ tion. Fra år 1900 fik arbejderbevægelsen for første gang myndigheder­ nes tilladelse til at drage i optog gennem gaderne - 1 0 år efter den første majdemonstration. Hvad arbejderne havde opnået, var ikke blevet dem

121