HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Søren Federspiel

På den ene ændringen i forholdet mellem fagbevægelsen og arbejds­ giverne, der i løbet af 1890erne skiftede fra noget, der kunne minde om skyttegravskrig, til gensidig accept. En udvikling, der besegledes med Septemberforliget i 1899. På den anden, den politiske front, skete en lignende udvikling. Forfat­ ningskampen blev nedtrappet i løbet af 1890erne for i 1901 at munde ud i parlamentarismens indførelse, der principielt gjorde Socialdemo­ kratiet salonfähig, samtidig som fortøjningen kappedes til den gamle al­ liancepartner Venstre. Kort sagt, hvor arbejderbevægelsen det meste af 1890erne endnu be­ fandt sig i belejringstilstand med det borgerlige samfund, så betegnede det 20. århundrede indgangen til en frihed, hvor fjenden blev mere ud­ flydende og vanskeligere at få øje på. Belejringstilstanden var ikke kun i overført betydning. Under demonstrationerne på Fælleden var arbej­ derne i bogstavelig forstand omringet af politi, gendarmer og underti­ den regulære militære enheder i en nærmest borgerkrigslignende til­ stand. Processionen på Fælleden Forbudet mod optog i gaderne bevirkede, at arbejderbevægelsen efter­ hånden brugte selve Fælleden til procession. I begyndelsen gik det i to kolonner over grønsværen fra Fælledens ud­ kant ved Blegdamsvejen til de to talerstole. Da fælledmøderne kom igang igen midt i 1890erne blev processionen mere organiseret, hvert fag gik for sig og lidt efter lidt antog majoptoget laugsagtige træk. Fagfor­ eningsfanen blev ført i spidsen for fagets symboler, og fag for fag mødte med sin gruppe i arbejdstøj med redskaber og eksempler på kunstfær­ digt udførte arbejder. Den udvikling pegede ikke kun bagud mod laugs- tiden, men også fremad mod fagenes fest. Optogets rute blev efterhån­ den også fast, fra de to små søer kaldet Fiolger Danskes briller gik turen til festpladsen ved Store Vibenshus. En anden fast ingrediens i majdagen var sangene, hvoraf der var tre, ofte digtet til lejligheden og på melodi fra en populær vise - en for 8-ti- mers dagen, en for socialismen og en forårssang. Ankomsten til Fælleden havde fra begyndelsen haft mere lighed med en omgåelse end en overholdelse af forbudet mod procession i gaderne. Så mange mennesker kunne simpelthen ikke ankomme enkeltvis til Fælleden på et fastsat tidspunkt, og mod slutningen af 1890erne, da

118

Made with