HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Søren Federspiel

gade og Nørrebrogade til Jagtvejen, med faner i spidsen og hatte smyk­ ket med festtegnet,hvorpå man læste: »Kun 8 Timers Arbejde«.Myndig­ hederne havde koncentreret kræfterne om den store demonstration på Fælleden, derfor kunne de revolutionære drage uantastet gennem den indre by. Først ude på Nørrebro i Korsgade og Griffenfeldsgade fik poli­ tiet samlet en styrke, der splittede optoget, men kun for et kortere øje­ blik. Oppe på Nørrebrogade samledes deltagerne igen og fortsatte ud til en have på Jagtvejen. De revolutionære havde også deres sang for nor­ malarbejdsdagen: »Arbejderhær! Stil i gevær! Dagen den første maj kal­ der hver«, der gik på melodien »Gutter ombord«. Optoget gennem gader­ ne indbragte siden partiet bøder på 40 rigsdaler. 1 1891 demonstrerede de revolutionære også for sig selv, men denne gang uden at gå i optog. Et lignende antal som året før samledes midt på dagen i Thalia på Østergade for at høre på lederne Nic. Petersen og Niel­ sen Kolding. Mødet sendte hilsner til arbejderne i provinsen og Kristia- nia og Stockholm. Om aftenen modtog man et telegram fra Ålborg: »Tak for Hilsenen. Broderlig Genhilsen fra Aalborg Socialister. Leve 8 Timers Arbejdsdagen! Leve Socialismen!«.7 Det blev de revolutionæres sidste majdemonstration. I 1892-93 gik Det revolutionære socialistiske Arbejderparti i opløsning. Vi skal helt frem til omkring 1910 før en organiseret opposition igen gjorde sig gæl­ dende 1. maj. 1890ernes majdemonstrationer Spørgsmålet om, hvorvidt majdemonstrationen skulle gentages i 1891, gav næsten sig selv efter succesen på Lælieden i 1890. Den skandinavi­ ske arbejderkongres i august 1890 i Kristiania anbefalede da også en fortsættelse som et virksomt middel til at opnå kortere arbejdstid,»i sær­ deleshed om disse demonstrationer bliver forbundne med almindelige arbejdsindstillinger således som det oprindelig var meningen og ikke blot sædvanlige opinionsytringer«.8 Kristiania-kongressens beslutning blev ikke fulgt det følgende år, for så vidt som demonstrationen blev henlagt til søndag den 3. maj.Derved kom man ud over problemet med arbejdsgiverne, men svækkede samti­ dig virkningen af majmanifestationen. 1 1891 samledes demonstranterne på Fælleden, 60.000 i følge Social- Demokraten. Året efter toppede deltagertallet med 60-70.000, oplyste det mere uvildige Politiken, og det på selve dagen den 1.maj, men i 1892

116