HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Søren Federspiel

en fridag, når det gælder deres livsinteresser«, sagde han ifølge Social- Demokratens referat. Ny Alhambra på Vesterbro var vidne til samme trængsel både inden døre og i haven. »Løftet stemning og stor begejstring var der alle vegne. Selvunder dansen glemte man ikke anledningen til festen. Der blev gjort pavser, musikken intonerede, og i tusindstemmigt kor sang man dagens to sange atter og atter, fulgt af jublende hurra for det internationale værk«. Social-Demokratens begejstrede skildringer viser, at majdagen fra begyndelsen ikke kun var kamp, men også fest. Ikke at den udartede til lutter tant og fjas, midt under feststemningen glemte avisen ikke den dystre baggrund, fælledmødet 18 år tidligere: »Demonstrationen min­ der om det danske Socialdemokratis første fælledmøde. Det fandt sted - eller skulle have fundet sted - den 5te maj 1872.Med politiknipler, hu­ sarsabler og arrestationer blevmødet forhindret. Hvad magthaverne har vundet ved dette knusningsforsøg mod Socialdemokratiet, bevises ved 1ste maj-demonstrationen i år.Magthaverne står nu overfor et arbejder­ parti, som trods alle hindringer samler 50.000 selvbevidste arbejdere under de røde faner, rede til at bringe de ofre for deres sag, som det mål, der skal nås, til enhver tid kræver«.5 En efterspurgtforedragsholder Jens Jensen havde været en af de drivende kræfter i forberedelserne til majdagen 1890, og der var da også bud efter ham mange steder fra som taler 1. maj. Så værdsat var den dynamiske fagforeningsorganisator, at man ligefrem udsatte majmødet for at få maler Jensen som taler. Det gjorde arbejderbevægelsen i Varde. Fællesorganisationen havde indbudt ham til 1. maj, men da han skulle tale ved landets største maj- møde i København, måtte han melde fra.Først søndag den 4 .kunne han komme til Vestjylland. Arbejderne i Varde vedtog da at udsætte majmødet, og børstenbinder Jensen tog til Esbjerg for at invitere klassefællerne i det nyanlagte by­ samfund med. Han kunne stille dem i udsigt, at »Formanden for De sam­ virkende Fagforeninger i Kjøbenhavn, maler Jensen, vilde komme til ste­ de som foredragsholder«.6 I Esbjerg havde arbejderne netop organiseret sig det forår, og den ny­ dannede selvbevidste arbejderbevægelse ville ikke lade sig nøje med rollen som gæst den 4. maj. Fællesorganisationen søgte selv at få maler Jensen til Esbjerg. Oprin-

114