HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

1. m a jFæ lled p a rken og borgmester Jensen

don. Blandt deltagerne var to danske fagforeningsfolk, Jens Jensen og Pierre Christensen. Også den kongres krævede 8-timers dag gennem­ ført, og det blev foreslået at gøre 1. maj 1889 til demonstrationsdag for kravet. Det blev nu ikke til noget, men i 1889 blev de forskellige bestræ­ belser samlet og koordineret i og med dannelsen af II Internationale. Paris 1889 Sommeren 1889 stod i jubilæernes tegn. Paris, der i 1789 havde været skueplads for den store franske revolution, blev i hundredåret vidne til både borgerskabets og arbejderklassens reverens for revolutionen. Borgerskabet markerede sin frigørelse fra monarki og adelsvælde med verdensudstillingen, hvis vartegn Eiffeltårnet står endnu som et monu­ ment over industrialismens himmelstormende aspirationer. Arbejderklassen markerede Bastillens fald ved at styrke den interna­ tionale solidaritet. II Internationale blev grundlagt på to internationale kongresser i sommeren 1889. Den ene, den marxistiske, bestod mest af socialdemokratiske partirepræsentanter. Den anden, den possibilistiske, var en udløber af fagforeningskongressen i London året før og var ho­ vedsagelig sammensat af fagforeningsfolk. Dansk arbejderbevægelse var repræsenteret på begge kongresser. Jens Jensen deltog i den faglige sammen med former Schoubye, mens A. C. Meyer og Pierre Christensen på den marxistiske repræsenterede Socialdemokratiet og Nic. Petersen den revolutionære opposition. II Internationale anbefalede arbejder­ klassen over hele verden at gøre 1. maj 1890 til en international manife­ station for solidaritet og kravet om 8 timers arbejdsdag. 1. maj 1890 Internationalens parole blev fulgt over hele verden. Den faldt sammen med de amerikanske arbejderes krav, og majdagen 1890 blev en storsti­ let manifestation af enig optræden, som verden endnu aldrig havde set magen til. Den bidrog både til at styrke sammenholdet indadtil og vise beslutsomhed og styrke udadtil. Således også i Danmark, hvor dagen blev fejret både i hovedstaden og de større provinsbyer. I København var Jens Jensen primus motor. Allerede kort efter hjem­ komsten fra Paris gik han igang med at forberede 1. maj. Gennem efter­ året og vinteren 1889-90 talte han ved en lang række møder arrangeret af fagforeningerne. Socialdemokratiet og De samvirkende Fagforenin­ ger i København, der i realiteten fungerede som landsorganisation, hav­

111

Made with