HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5
1. m a jFæ lled p a rken og borgmester Jensen
don. Blandt deltagerne var to danske fagforeningsfolk, Jens Jensen og Pierre Christensen. Også den kongres krævede 8-timers dag gennem ført, og det blev foreslået at gøre 1. maj 1889 til demonstrationsdag for kravet. Det blev nu ikke til noget, men i 1889 blev de forskellige bestræ belser samlet og koordineret i og med dannelsen af II Internationale. Paris 1889 Sommeren 1889 stod i jubilæernes tegn. Paris, der i 1789 havde været skueplads for den store franske revolution, blev i hundredåret vidne til både borgerskabets og arbejderklassens reverens for revolutionen. Borgerskabet markerede sin frigørelse fra monarki og adelsvælde med verdensudstillingen, hvis vartegn Eiffeltårnet står endnu som et monu ment over industrialismens himmelstormende aspirationer. Arbejderklassen markerede Bastillens fald ved at styrke den interna tionale solidaritet. II Internationale blev grundlagt på to internationale kongresser i sommeren 1889. Den ene, den marxistiske, bestod mest af socialdemokratiske partirepræsentanter. Den anden, den possibilistiske, var en udløber af fagforeningskongressen i London året før og var ho vedsagelig sammensat af fagforeningsfolk. Dansk arbejderbevægelse var repræsenteret på begge kongresser. Jens Jensen deltog i den faglige sammen med former Schoubye, mens A. C. Meyer og Pierre Christensen på den marxistiske repræsenterede Socialdemokratiet og Nic. Petersen den revolutionære opposition. II Internationale anbefalede arbejder klassen over hele verden at gøre 1. maj 1890 til en international manife station for solidaritet og kravet om 8 timers arbejdsdag. 1. maj 1890 Internationalens parole blev fulgt over hele verden. Den faldt sammen med de amerikanske arbejderes krav, og majdagen 1890 blev en storsti let manifestation af enig optræden, som verden endnu aldrig havde set magen til. Den bidrog både til at styrke sammenholdet indadtil og vise beslutsomhed og styrke udadtil. Således også i Danmark, hvor dagen blev fejret både i hovedstaden og de større provinsbyer. I København var Jens Jensen primus motor. Allerede kort efter hjem komsten fra Paris gik han igang med at forberede 1. maj. Gennem efter året og vinteren 1889-90 talte han ved en lang række møder arrangeret af fagforeningerne. Socialdemokratiet og De samvirkende Fagforenin ger i København, der i realiteten fungerede som landsorganisation, hav
111
Made with FlippingBook