HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen

politisk arbejde kom frem på kongressen. Nogle mente, at det skadede organiseringsarbejdet, hvis fagforeningerne havde nær tilknytning til Socialdemokratiet, andre at fagforeningerne burde være helt neutrale i forhold til partiet. Jensen var fuldstændig uenig. Han havde trådt sine politiske barne- sko i det socialistiske miljø i København i begyndelsen af 1880erne, hvor socialisme og faglig organisering gik hånd i hånd. De ledende so­ cialdemokrater var alle folk med en solid faglig baggrund og politiske er­ faringer fra 1870erne. Skrædder P.Holm og skomager Chr. Hørdum var i 1884 blevet indvalgt i Folketinget som de første socialister. Handskema­ ger P. Knudsen blev fra 1882 forretningsfører i Socialdemokratisk For­ bund. Typografen Emil Wiinblad var fra 1881 redaktør af partiorganet Social-Demokraten. Den iltre journalist og agitator A.C. Meyer, der i 1886 oprettede diskussionsklubben Karl Marx, var jævnaldrende med Jensen, mens de øvrige var 5-10 år ældre. Det lille, dynamiske socialisti­ ske miljø i København, hvor man kendte hinanden ud og ind, havde vidt flyvende planer, men mistede ikke jordforbindelsen. 1880erne var præ­ get af optimisme, og det gik faktisk fremad. Bevægelsen kom på højkant, og gjorde sig gældende også vest forValby bakke, og frem for alt socialis­ me og faglig organisering var uadskillelige. Jensen blev leder af den københavnske fællesorganisation De samvir­ kende Fagforeninger, der blev et resultat af kongressen i Göteborg. Her fik han for alvor brug for sin flid, sit fagforeningsmæssige engagement, sin socialistiske overbevisning og internationale orientering. Fælles­ organisationerne blev i løbet af 1880erne en fast bestanddel af den fagli­ ge organisering i de fleste byer. Som samlende kraft kom fællesorganisa­ tionen til at stå for majdemonstrationerne, hvor både fagbevægelse og parti deltog. Jensens interesse for internationale forhold standsede ikke ved den skandinaviske horisont. Det fremgår af en artikelserie han skrev i Fagtidende for Malere om 8-timers dagen og kampen for den iAmerika. Artiklen er fra 1886, samme år massakren i Chicago fandt sted på arbej­ dere, der demonstrerede for 8-timers dagen. 1. maj og 8-timers dagen Majdagens oprindelse fortaber sig imiddelalderens mørke.Valborgs dag red bønderne maj i by og man dansede om majstangen for at fejre den varme og frugtbare tids komme. Kravet om kortere arbejdstid opstod med den organiserede arbejder-

107