HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

1. maj, Fæ lledparken og borgmester Jensen

førte ham frem til, trak i modsat retning - i retning afKøbenhavn, det so­ cialistiske miljø i hovedstaden og de mange praktiske opgaver, der ven­ tede på at blive taget op i den unge arbejderbevægelse. I virkeligheden var han kommet til at holde mere og mere af fagforeningsarbejdet. Det at kunne hjælpe kollegerne og se resultaterne: Flere medlemmer,bedre styr på tingene, mestrenes respekt og ikke mindst de små forbedringer, der begyndte at vise sig i arbejdsforhold og lønninger, altsammen var det opmuntrende og lovende for fremtiden. Fagforeningsarbejdet lå for ham og tiltalte hans sans for orden og systematik. Alligevel, han kunne ikke bygge sin og familiens tilværelse på optimisme alene, der skulle også brød på bordet. Jens' dilemma blev løst, da fagforeningsbestyrelsen tilbød ham ansæt­ telse med løn -p å deltid ganske vist.Det gjorde udslaget,han sagde ja og i april 1883 blev han formand for Malernes Fagforening. Dermed var det første skridt taget på vejen til at blive professionel fagforeningsmand, det næste kom snart efter og i 1884 forlodJens værkstedet for at bruge al sin tid og energi på den faglige organisering. Maler Jensen blev snart en kendt og agtet skikkelse i fagbevægelsen. MalerJensen I Malernes Fagforening fik Jensen gennemført en ny priskurant for ma­ lerarbejde og i 1885 begyndte han udgivelsen af Fagtidende for Malere, som han selv blev en flittig bidragyder til og redaktør af. Han kendte arbejdsforholdene i provinsen og vidste, hvor vanskeligt det kunne være at få oprettet lokale fagforeninger. 1 1887 drog han der­ for på agitationsturne rundt i landet og fik lagt grunden til flere fagfor­ eninger. Et landsdækkende forbund for malere fik han derimod ikke stablet på benene. Det skyldtes ikke mindst, at han i mellemtiden var blevet ind­ draget i internationalt fagligt arbejde, et felt, der i stigende grad optog ham. Sammen med partilederen P. Knudsen var Jensen med til i 1886 at arrangere den første skandinaviske arbejderkongres. Kongressen i Go­ teborg anbefalede oprettelse af fællesorganisationer i hver enkelt by til koordinering af de faglige aktiviteter, og faktisk fik de to ledere i dansk arbejderbevægelse hovedindflydelsen på de principper for faglig orga­ nisering, der blev fremherskende i Skandinavien. Sagen var, at mange svenske og norske fagforeningsfolk stod fremmede eller skeptiske over for socialismen. Stærkt delte meninger om forholdet mellem fagligt og

105