HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Charles Amht og gadeplanlcegningen i Vestervold kvarter

fæstet af kongen den 21. februar 1885, besluttede Borgerrepræsentatio­ nen at sælge de to kareer nord for den nuværende Rådhusplads 13. juli 1885.1november vedtog man både anlæggelsen af Vester Boulevard med fire trærækker fraGyldenløvesgade tilJernbanegade og sløjfningen af volden syd forVesterbrogade. I første omgang dog kun afgravningen af Gyldenløves Bastion (ved Rådhuspladsen) for i 1888 at gåvidere med kurtinen mellem NyKongensgade og Rysensteens Bastion.27Under be­ handlingen af det sidste punkt kom det betegnende nok frem, at Borger­ repræsentationen ikke var orienteret om Udvalget for Fæstningsterræ­ nets Realisations arbejde med detailplanlægningen af Vestervold Kvar­ ter. Det varMeldahl, der lidt ironisk gjorde opmærksompå dette tilfælde, hvor planlægningen i realiteten var overladt til nogle få »eksperter«.Han benyttede lejligheden til at opfordre magistraten til at fortsætte arbejdet og ikke overraskende at afsætte plads til rekreative arealer samt visse anlæg f.eks. hospitaler. Borgmester Øllgaard skyndte sig at fastslå, at det ikke var detailplanlægningen, der var til behandling.28Borgerrepræsen­ tationen måtte vente fem år før der blev lejlighed til at tage stilling til for­ løbet af gaderne mellem Vester Voldgade og Vester Boulevard syd for Rådhuspladsen, og først i 1899 kunne man vedtage en gadeplan for det såkaldte Rysensteenskvarter.29 Inden da var der blevet fremsat mange forslag om placeringen og op­ førelsen af nye offentlige bygninger i området. De fremkom løsrevet fra hinanden og stillede ikke helt små krav til den nye stadsingeniørs koor­ dinationsevner, men gav ham samtidig mulighed for at afprøve, hvor­ dan forbindelseslinierne gennem kvarteret kunne udformes mest hen­ sigtsmæssigt. I efteråret 1887 foreslog Borgmester H.N. Hansen, at den nye Vester Friskole fik en grund iVesterVoldgade mellemNyVestergade og Storm­ gade. EfterAmbts mening krævede valget af en passende grund egentlig en bebyggelsesplan.Men en sådan kunne ikke udarbejdes før, dervar ta­ get stilling til placeringen af de øvrige nye offentlige bygninger i områ­ det - på det tidspunkt Rådhuset ogBanegården. Derfor foretrakAmbt at lægge skolen længere mod syd efter NyKongensgade, hvor den ikke vil­ le blokere for den fremtidige planlægning.30 Få måneder senere forelå et forslag fra professor Storck om opførelse af en kirke med en omliggende plads, hvor NyKongensgades forlængel­ se krydsede Colbjørnsensgades forlængelse. Ifølge stadsingeniøren ville et sådant anlæg komme til at ligge for tæt på den projekterede banegård.

97