HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Charles Ambt og gadeplanlcegningen i Vestervold kvarter neraldirektør indtil 1915. Hvor den temmelig dominerende hovedper­ son i 1860-erne og 1870-erne, arkitekten Ferdinand Meldahl, havde en magtfuld position på Kunstakademiet og tillige varmedlemaf Borgerre­ præsentationen 1866-92, var det i årene omkring århundredeskiftet en kommunal embedsmand,Ambt, der fremlagde ideerne og stod for deres praktiske gennemførelse. Det lykkedes nemlig Ambt at give stadsingeniørembedet en særstil­ ling i forhold til de øvrige tekniske embeder under magistratens 4. afde­ ling. Stadsingeniøren deltog i alle referater under 4. afdeling, og forhand­ lede for kommunen med andre myndigheder om forhold så vigtige som fælledsagen, ordningen afjernbaneforholdene og Frihavnen. Herved fik embedet den koordinerende karakter, man tidligere havde savnet, og somvar en forudsætning for en mere omfattende planlægning. Gennem betænkninger, for det meste korte responsa til de forskellige magistrats­ afdelinger, havde stadsingeniøren yderligere mulighed for at minde om sine synspunkter »vedrørende stadens udvikling, så vel i al almindelig­ hed som specielt i teknisk, æstetisk og hygiejnisk henseende«.4 11887 udtalte man sig i 65 sager, år 1900 var tallet vokset til 220, og ef­ ter indlemmelserne drejede det sig i 1902 om 696 sager.5Stadsingeniø­ rembedet kan imidlertid næppe karakteriseres som bureaukratisk. I Ambts tid steg antallet af fastansatte medarbejdere kun fra to til seks, mens de løstansatte øgedes fra seks til 42.6Der arbejdedes ikke efter de­ taljerede regler. Intentionerne blev sat igennem ved forhandling, over­ enskomster og overtalelser, ved professionel og ikke legal autoritet.7 Charles Ambts indsats er til en vis grad gået i glemmebogen. Der fin­ des dog nogle enkelte arbejder, der omtaler denne foregangsmand i Kø­ benhavns planlægning. Således er nogle af de mere tekniske aspekter behandlet, særlig kloakanlæggene.8Også de organisatoriske forhold er fremdraget.9 Og endelig er der forsøgt givet en samlet fremstilling af byplanlægningen i København fra 1840 til 1917.101denne artikel skal vi forsøge at gå lidt nærmere ind på en enkelt side af Charles Ambts ind­ sats, nemlig gadeplanlægningen i et afgrænset område. Charles Ambts gadeplanlægning var en del af hans byplanlægnings koncept. Som det fremgår af hans programmatiske foredrag i den Tekni­ ske Forening 1888 varAmbt påvirket aftyske planlæggere somBaumei- ster og Stubbens, hvis ideer igen kan føres tilbage til Haussmanns for­ nyelse af Paris i årene fra 1853 til 1869. Her skabtes ved hjælp af vold­ somme gadegennembrud, der var en enevældig hersker værdig, cirkula­

8 7