HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Præsten og Pesten i 1711 ne er meget smitsom. I sengeklæder, hvor der har ligget pestofre, kan bakterierne overleve imåneder, ogderformå disse dyner altidbrændes.3 Hvordan gik det mon nu for den hjemvendte skibspræst i den forpe­ stede by? Vi lader ham selv fortælle:»Ommiddagen komvi til ankers for Kiøbenhavn uden forTønden, og skiøde 9 skud for Citadellet.Nuhavde vi været fra Kiøbenhafn just i 3 aar. Her paa Reeden møidte os en meget heslig lugt og røg af de i pesten besmittede sengeklæder, som bleve brændte uden for Østerport, og stod der een tyk røg over heele Rheeden og en liderlig stank. Her kom nu adskillige ombord til os paa Reeden, og fortalte os om den bedrøvelige tilstand, der var i Kiøbenhafn, og hvorle- dis pesten havde giort et forskrekkeligt skaar iblant indbyggerne, og bortrykt saa mange 1000. Jeg foer i land med capitainen og ober-assi- stenten, og var inde een timis tiid hos commandeur Wichmand paa Toldboden. Denne gode, gamle mand sendte sine tienere ind i Staden, (for) at leye mig een af de carreter, som havde sundhedspas paa sig, thi der var stor straff for de hyrekudske, sombrugte og leyede bort besmit­ tede vogne, som icke havde Sundheds-Commissions-seddel paa sig. Kudsken spurde mig, hvor hand skulde kiøre mig hen. Jeg svarede, at hand skulde kun kiøre medmig op og ned adKiøbenhafns gader, omjeg mueligt kunde see og treffe nogen, som jeg før hafde kiendt. Efter at hand havde ført mig igiennemmange gader, kom jeg og omsi­ der paa Kiøbmager-gaden. Der kom 3 studiosi i sorte klæder; den eene af dem var Poul Dons, nuværende laugmand i Trundhiem.4 Jeg drog strax kiende paa ham, bad kudsken holde, og bad monsr. Dons komme til vognen. Da hand kom, kunde hand i førstningen icke ret kiende mig- saa ilde og sygelig saae jeg ud. Men da jeg sagde ham mit nafn, raabte hand til de 2de andre studentere med forundring: »O,her er den ostindi­ ske præst, som i 3 aar har været borte paa reysen!«Jeg spurgte ham, om hand havde været inficeret af pesten, og da hand svarede mig, at hand Gud skee lov i pestens tiid icke havde haft et hoved-vee,5men ved Guds naade hiulpet mange, thi hand var een medicinæ studiosus, bad jeg ham, at hand vilde sidde hos mig i vognen, og føre mig til et reent og ubefengt herberge, hvilket hand og giorde. Først lod hand kudsken fare til Eilersens Collegium, hvor jeg blevmed et glas viin forfrisket, og talede med ham en times tiid eller 2. Derpaa før­ te hand mig til et skickeligt sted og reent huus, hvor jeg uden frygt kun­ de logere og blive et par nætters tiid, til jeg kunde finde anden leylighed, thi jeg var bange for at tale med nogen, at jeg ey skulde befænges, saa-

45