HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5
Lars Bisgaard
rum Historia. Amstelodami 1631 s. 725. 46. Martinus Zeiller, Neue Beschreibung der Königreiche Dennemarck und Norwegen. Ulm 1658 siderne 183- 198. 47. Arent Berntsen, Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed. Kiøbenhavn 1656 siderne 15-20. 48. Jens Lauritsøn Wolf, Encomion regni Daniae. Det er: Danmarckes Riges Lof, oc dets høyloflige KongeRiges tilhøri- ge Provinciers, Øers, Kongelige Slot ters og Festningers, Herre-Sæders oc andre prectige Bygningers Beskrivel se. Kiøbenhavn 1654. Byens beskri velse inklusive købstaden Christians havn fylder siderne 139-441. Slotshol men er siderne 147-156. 49. Kejlbo op. cit. planche syv og otte. 50. Rostgaard op. cit. Bogen kom i fem oplag i løbet af 1720'erne. Om perso nen Rostgaard se Dansk biografisk Le xikon 1-19. Udg. af C.F. Bricka. Køben havn 1887-1905. Bind 14 s. 346. 51. Rostgaard. s. 41 f. 52. RA. Rentemesterregnskaber 1588- 1660. Jeg er arkivar Ebba Waaben stor tak skyldig for lån af haandskrevne udtog til regnskabsbindet 1608-09. 53. Otto Blom, Kjøbenhavns Tøjhus. En udsigt over dets Bygningshistorie. Hi storisk Tidsskrift 6R I 1887-88 s. 549- 671. Her side 593. 54. RA. Rentemesterregnskaber 1608-09 folio 586. Alene dette regnskabsbind fylder 800-900 folio sider udfyldt på begge sider, dvs. ca. 1700 sider. 55. Ibid. folio 606 og 607. 56. Johan Henriksen optræder mange gange i regnskabet, bl.a. med arbejder til den nye Østerport. Det har været det grove arbejde, som stenhugger Jo han har lavet. En tolkning af kildeste det som også dækkende statuen er derfor usandsynlig. 57. Ibid. folio 606. 58. Det benyttede regnskabsbind 1608-
Fremmedes og Reysendes Haand=Le- xikon i Kiøbenhavn eller Anviisning for de til Kiøbenhavn Ankommende og derfra Bortreysende. Kiøbenhavn 1777 s. 47. 38. E.C. Hauber, Beschreibung der Stadt Kopenhagen. Zweite Auflage. Kopen hagen 1777 s. 544. Værket blev i 1783 oversat til dansk. Forfatteren, der er nævnt i citatet er Anton Friderich BÜ- sching som udsendte en »Erdbeschrei bung« over Danmark, Norge og Sveri ge. I tredieudgaven fra 1758 er varteg net omtalt på s. 180, men det er ikke nævnt som Leda med svanen. 39. E. Pontoppidan, Memoria Hafniae oder Kurtz=gefaste Beschreibung der königl. Dänischen Haupt= und RESI- DENZ=Stadt COPENHAGEN. 1729. Anledningen er nævnt i værkets »Kurtzer Vorbericht«. 40. Ibid. s. 39. 41. Memoria Hafniae 1729, Theatrum Da- niae 1730, Origines Hafnienses 1760, Den Danske Atlas 1764. Rach og Ee- bergs prospekter med Københavns vartegn var som nævnt efter instruks af Pontoppidan. 42. Pontoppidan blev hofpræst hos Chri stian VI i 1735, eller samme år som Thurah begyndte på sine forberedel ser til den danske Vitruvius. Pontoppi- dans bøger var dengang de nyeste, der forelå om København. Mulighederne for et samarbejde har været til stede. 43. Memoria Hafniae udkom i Glückstadt i en let revideret udgave i 173 8. Theat- rum Daniae veteris et modernae. Oder Schau-Bühne des alten und jetzigen Dannemarks var udkommet i Bremen 1730. 44. Thurahs formulering er »saa at jeg ey tilegner mig nogen Ære af de histori ske Ting, som i dette Verk fremføres, men overlader den villig til dem, som virkelig have fortient den«. Forord Vit ruvius første side. 45. IOH. Isacius Pontanus,RerumDanica-
40
Made with FlippingBook