HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn« hans Majest. Ao 1611 havde indtaget Calmar Stad og Slot i Sverrig) skal derfra have ladet borttage, og igien paa fornævnte Stæd opsætte«.51 Rostgaards beskrivelse er vigtig. Endnu engang finder vi en køben­ havner, som ikke kalder Christian IV's søjle for et vartegn. Den er ret og skær pillen ud for Tøjhuset. Her er Rostgaard fuldstændig enig med Re- sen. Der findes med andre ord intet fortilfælde i den skrevne litteratur om København at bygge på, når Pontoppidan i 1729 kalder pillen for Kø­ benhavns vartegn. Pontoppidan må alene hæfte for oplysningen. Det samme gælder Pontoppidans beskrivelse af statuen. Denne, kan vi kon­ statere, varierer fra Resens meddelelse om, at den kaldes havfruen, lige­ som Rostgaards meget ærlige bemærkning, at pillen er en lang kampe­ sten ikke stemmer overens med det flotte vartegn, som Pontoppidan og Thurah i fællesskab har overleveret til eftertiden. Vartegnet i Christian IV's samtid Som sagen står, begynder tilliden til Pontoppidans pålidelighed at vakle. Tiden er dog ikke til forhastede konklusioner.Vi må først undersøge kil­ dematerialet fra det tidlige 1600-tal for at se, om det rummer nye oplys­ ninger om vartegnet. Rentemesterregnskaberne fra Christian IV's tid er her en oplagt kildegruppe. Regnskaberne, der rummer talløse afreg­ ninger med håndværkere, entreprenører, offentlig ansatte etc., ofte med en samtidig angivelse af det udførte arbejdes karakter, er upublicerede og opbevares på Rigsarkivet.52Af omfang er det adskillige tusinde folio- sider, hvilket kræver en indsnævret arbejdsopgave for ikke at drukne i regnskaberne. Oplysninger hos Blom, der tidligere har skrevet om Tøj­ husets bygningshistorie, fortalte, at det rigtige år at lede under nok var 1608.53 Regnskabsåret på Christian IV's tid var fra 1. maj til 30. april. Allerede den 8. maj pirrer en aflønningspost vore forhåbninger. Da afregnes der for 14 dages arbejde »på det brokar, som skal stå uden for den nye skibs­ havn«.54Et brokar var en stenkiste, eller netop et fundament hvorpå en søjle senere kan rejses. Vi lader til at være på rette spor. Den 21. juli: »Den 21 .Juli givet Johan Henriksen Stenhugger, som en ærlig og vel­ byrdig Mand Breide Rantzau til Rantzausholm paa kongelig Majestæts Vegne hannem haver bevilliget til Arbejdsløn, for det Stenhuggerarbej­ de han med sit eget Folk og paa sin egen Bekostning haver hugget og forfærdiget for højbemeldte kongelig Majestæt, til den Stenpille som er

27