HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Debatten om Københavns 3. hovedbanegård

Da man stod frit med hensyn til fordeling af præmierne, besluttede man at undlade at uddele en førstepræmie, men derimod 2 andenpræ­ mier, den ene lidt finere end den anden. Ved navnesedlernes åbning vi­ ste det sig, at andenpræmie A (7000 kr.) kunne tildeles Københavns sær­ deles fremragende stadsingeniør Charles Ambt, hvilket sikkert blev af­ gørende for, at han i 1902 blev kaldet til generaldirektør for DSB.Anden­ præmie B (6000 kr.) gik til et dansk-norsk-tysk konsortium, en tredje­ præmie tildeltes F. Johannsen, senere direktør for KTAS, og endelig ud­ deltes 2500 kr. til yderligere 3 deltagere. DSB's forslag uden for konkur­ rencen ligner meget de 3 højst præmierede forslag, men rummer tillige en særlig godsbane syd om Vestre kirkegård. Udvalgets betænkning fo­ relå 6. september 1900. Efter at statsbanernes folk havde samarbejdet og detailprojekteret de 3 højst præmierede forslag med deres eget, forelagde ministeren for of­ fentlige arbejder, nu C. Hage,32 et lovforslag i Folketinget 11. november 1902 i overensstemmelse med de nye planer. Forelæggelsen var ikke præget af optimisme, idet anlægssummen nu var kommet op over 40 mill., hvorfra man dog håbede at kunne trække ca. 15 mill., som man ventede at kunne indvinde ved salg af den gamle banegårds vidtløftige terræn. Selv om man ved visse reduktioner kunne komme ned på 16-17 mill., ville statskassen ikke kunne stå model til et så stort beløb (Hage var også finansminister). Beløbet måtte ned, sagde ministeren, som jo selv havde forelagt forslaget. Man måtte helt ned på 6-7 mill. Men det aller­ vigtigste, indskærpede Hage, måtte være, at man fik reserveret de nød­ vendige arealer, så hele det store projekt ad åre kunne sikres. Hvad de kommunale tilskud angik, som man havde ventileret over for bystyret, var man klar over, at man herfra som betingelse ville kræve alle niveau­ overskæringer fjernet. Ved 1. behandling33 fremhævede Jens Jensen (den senere overpræsi­ dent), at tidspunktet for ekspropriationer i yderdistrikterne var gunstigt efter de store indlemmelser af omegnskommuner, som lige havde fun­ det sted, således at kommunen lå inde med store arealer, der kunne er­ hverves billigt. Som sædvanligt nedsattes et udvalg til at se nærmere på sagerne. Den 24. marts tilskrev ministeren udvalget, at da man næppe ville kunne komme til ende med det store projekt i indeværende samling, vil­ le han henstille, at man nøjedes med arealerhvervelserne.Til dette syns­ punkt sluttede udvalget sig i sin betænkning,34hvori man samtidig gav

161