HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5
Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
planer, men vi vil nøjes med at behandle dem, der manifesterer sig i ind stillingen, eller som fik en afgørende fremtidig betydning. Som det vil erindres, havde ministeriet skuet 10-15 år frem i tiden, men fornuftigvis tog man sit udgangspunkt i den akutte truende plads mangel. Flertallet var enigt om, at hovedbanegården for enhver pris måt te bevares, hvor den lå. Hvad kunne man under denne forudsætning gø re for at få den til at fungere tilfredsstillende? Hvilke lokale udvidelses muligheder kunne opnås på det indknebne areal, der foruden passager trafikken også gav plads for godsbanegård og værksteder for lokomoti ver og vogne? Det lykkedes imidlertid DsJ, endnu medens kommissionen sad, at kø be de såkaldte Westrupske grunde med landstedet »Søvang« og et par nabogrunde, hvor bl.a. maleren Kyhns villa lå, samt en strimmel land op til vandfiltrene. »Søvang« og de andre villaer lå omtrent, hvor hotel She raton nu ligger.Alt i alt en udvidelse på ca.20°/o,men upraktisk beliggen de for en effektiv udnyttelse. Dernæst havde man selve vandværkets filtre i kikkerten. Hvis de kun ne fjernes, kunne man yderligere opfylde en del af St.Jørgens sø og såle des skaffe god plads. Men det ville de kommunale repræsentanter ikke høre tale om. Vandværket kunne hverken undvære filtrene eller noget af St. Jørgens sø, der tjente som reservoir for vandforsyningen. Jamen kunne man da ikke flytte disse vandfiltre, f.eks.til Havremarken (arealet mellem Ladegårdsåen, Lygteåen, Tagensvej og Jagtvejen)? Der var jo masser af plads. Det ville blive forfærdelig dyrt for jernbanen. Alligevel anstillede man undersøgelser, men de var ikke afsluttet, da betænk ningen afgaves. Så tænkte man på Ladegårdsmarken vest for jernbanen, hvor nu bl.a. Jul. Thomsens plads og Forum ligger. Her kunne man passende flytte værkstederne ud. Atter kommunal protest. Dette areal havde man just bestemt for en kommunal forsørgelsesanstalt. Så var der endelig arealer ne syd for Vesterbrogade, hvor havnebanens spor gik, men det betragte des som fremtidsmusik. Alligevel troede kommissionens flertal, at ved den ovennævnte grundudvidelse og en udflytning afværkstederne ville godstrafikken kunne klares endnu 10 år, men så heller ikke længere. Kommissoriet havde også nævnt anlæg af andre, til dels selvstændige banegårde som en aflastning af Hovedbanegården. Her var man (dog ikke Rothe) enige om betimeligheden af at etablere en station ved Nord banen på Nørrebro, der længe havde været ønsket af beboerne. Endelig
141
Made with FlippingBook