HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Søren Juelstorp

15. Kjøbenhavnsposten den 30.9.1834. Opfordringen til rådslående forsam­ linger gentages den 16.10 og den 25.10. Kjøbenhavnsposten omtaler den 30.9 og den 16.10, at »de intelli­ gente Vælgere« ved samtale og private sammenkomster har søgt at »virke for Muligheden af et Hovedstaden vær­ digt Resultat« af Valget. Bladet mener dog ikke, at disse aktiviteter virker på den store del af vælgerne, d.v.s. de la­ vere næringsdrivende, som har indfly­ delse på valget. Bladet opfordrer der­ for til de større rådslående forsam­ linger. Det er derfor ikke rigtigt, når Vil­ lads Christensen: Københavns Repræ­ sentation paa Stænderforsamlingen i Roskilde, Historiske Meddelelser om København, Bd. 7, 1919-20, s. 252, ge­ nerelt skriver, at Kjøbenhavnsposten fraråder vælgerforsamlinger. Villads Christensen bygger sin opfattelse på en artikel af 6.10, som fremsætter det synspunkt, at det ville være et indgreb i den frihed, som bør herske ved valge­ ne, hvis man på rådslående vælgerfor­ samlinger opstillede kandidater til val­ gene. Artiklen anbefaler, at man bru­ ger pressen til at vejlede vælgerne. 16. Kjøbenhavnsposten den 6.10.1834. De omtalte blade er: Politivennen, Sandhedsfaklen, Allernyeste Skilderi af Kjøbenhavn. C. Rosenhoff, redaktør af Allernyeste Skilderi af Kjøbenhavn, fulgte opfordringen i Kjøbenhavnspo­ sten med en serie artikler om provin­ sialstænderne. Se nr. 83 af 14.10., nr. 84 af 17.10. og nr. 85 af 21.10. løvrigt men­ te Rosenhoff, at han med god samvit­ tighed kun kunne stemme på en mand: Algreen-Ussing (nr. 83). I Politi­ vennen nr. 982 af 25.10. stod en arti­ kel: »Angaaende Valgene af Deputere­ de til de raadgivende Stænder: Nogle Ord til Vælgerne«. Artiklen indeholdt ingen henvisning til Kjøbenhavnspo- stens opfordring. Bladet opfordrer her vælgerne til sammenkomster for i for­ ening at hjælpe hinanden med at finde

12. Fædrelandet bragte den 12. oktober 1834 en lignende klassifikation af de valgbare, »deels for at man deraf kan se, i hvis Hænder den større Grundbe­ siddelse i Staden er, deels for at man deraf kan slutte sig til, i hvis Hænder Valgbeføielserne ere nedlagte «. For­ delingen af de valgbare på sociale grupper er ikke kommenteret. Kjø- benhavnsposten kommenterede Fæd­ relandets liste den 13. oktober: »Den­ ne klassifikation viser endnu tydelige­ re, hvad allerede et løseligt Blik paa Li­ sterne kun altfor snart maatte overty­ de Enhver om: hvor forholdsmæssi- gen slet Intelligensen her i Hovedsta­ den bliver repræsenteret, og hvilken skadelig Indflydelse det i særdeleshed her har havt, at Valgberettigelse og Valgbarhed saa udelukkende ere biev­ ne bundne til Grundejendom«. Den 17.10 kommenterede Kjøbenhavns- posten Dansk Ugeskrifts klassifika­ tionsskema over de valgbare (nr. 137). Kjøbenhavnsposten tilsluttede sig her de af Schouw fremsatte synspunkter. 13. Dansk Ugeskrift, bd. 6, nr. 137. 14. Kjøbenhavnsposten den 18.9.1834. Fortegnelsen offentliggøres igen den 19.9 og den 20.9.1834. Angående befolkningens sløvhed skriver en indsender i Kjøbenhavns­ posten, at det er uretfærdigt at beskyl­ de den store del af nationen for mangel på almensans. Årsagen til den ligegyldighed for provinsialstænder- ne, som mange taler om, finder han i det forhold, at provinsialstænderne ikke har nogen afgørende stemme.Og selvom de fik det, mener han ikke, at det ville hjælpe stort, hvis ikke repræ­ sentationsmåden blev totalt forandret. Det er her problemet egentlig ligger: »Det er (repræsentationsmåden), som under alle Omstændigheder lammer den hele Institution«. Problemet er nemlig, fremgår det, at intelligensen er udelukket. Kjøbenhavnsposten den 29.9.1834.

132