HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Søren Juelstorp

eller at »indklæde sine Anmærkninger over dens Foranstaltninger i util­ børlige og usømmelige Udtrykke«. Lige fra begyndelsen af 1800-tallet blev trykkefrihedsforordningen brugt til at skræmme offentligheden fra enhver fri diskussion af offentlige anliggender. Interesserne blev ledt ind i andre baner. De unge intellektuelle kastede sig over videnskab, kunst, litteratur og religion, hvor de intellektuelle kredse i 1790'erne havde be­ skæftiget sig med politik.2 De politiske kommentarer, vi finder i perioden, gemmer sig i videnska­ belige publikationer, i fagvidenskabelige tidsskrifter, men der er ikke ta­ le omnogen egentlig opposition, snarere er det systemets egne folk, som her søger at befæste retsbevidstheden både med hensyn til retspleje og statsadministrativ virksomhed. Der er så at sige tale om kommentarer i ly af det lærde.3 Jeg tolker heller ikke den politiske interesse, der, stimuleret af de syd­ europæiske revolutioner og frihedskampe, kan spores i private kredse omkring 1820, som tegn på nogen om sig gribende, kraftig opposition mod enevælden.4 De politiske stemninger, som manifesterede sig på dette tidspunkt, hører vi ikke noget til senere i 1820'erne, og nogen kraf­ tig opposition mod enevælden ser vi heller ikke tegn på, efter at det med offentliggørelsen af regeringens forfatningsplaner i 1831 bliver muligt offentligt at diskutere politik. Sidst i 1820'erne kan vi dog nok spore en kritik af enevælden i visse snævre kredse. Således meddelerJ. N.Madvig i sine erindringer,at et fler­ tal af universitetslærerne, især de yngre, var skeptisk indstillet overfor FrederikVI's enevældige styre og hældede til konstitutionelle tanker og forhåbninger,men han tilføjer, at de vistnok var temmelig spagfærdige.5 Regeringens meddelelse i begyndelsen af 1831 om, at den agtede at indføre en stænderforfatning, blev signalet til en politisering af offentlig­ heden. Der fremkom en debat om stænderforfatningen, og politise­ ringen nåede et gennembrud ved valgene til stænderforsamlingerne i 1834. Der opstod en politisk presse, en liberal opposition manifesterede sig, og politiseringsprocessen kulminerede foreløbig i 1839-40. Der blev nu fremsat krav om en fri forfatning. ICollegialtidende for 27.Maj 1834 offentliggjordes den færdige stænder­ forfatning, d.v.s. de to forordninger af 15. maj 1834 om provinsialstæn- ders indretning i kongeriget. Endvidere meddeltes de kongelige paten­ ter om afholdelse af valg. Der var ikke fastsat bestemte tidspunkter for,

1 1 0