HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Charles Amht og gadeplanlægningen i Vestervold kvarter

Der tales ikke længere om skrå linier, for stadsingeniøren havde sat sig ind i den internationale (dvs. den tyske) litteratur omemnet og været på studierejser. Men stadig fremgår det ikke helt klart, hverken afplanen el­ ler den medfølgende erklæring, hvad gaderne mere præcist skulle for­ binde.31 I sit foredrag havde Ambt ivrigt anbefalet diagonalgader og frarådet at udlægge bigader efter rektangelsystemet, som man tidligere havde be­ nyttet i Nykøbenhavn, Nørrevold Kvarter og i de ældre dele af brokvar­ tererne. Han fandt, at systemet alene på grund af sine evindelige ens per­ spektiver og mangel på særpræg ikke kunne anbefales. »Alle veje er lige lange, lige kedsommelige og dels lige stygge, ja hvis der ikke hist og her blev indskudt nogen beplantning, placeret nogle offentlige bygninger eller i forretningsgader tilvejebragt et særlig liv, ville man ikke forbinde noget begreb med de enkelte gader«.32 Gaderne skulle have en indivi­ duel karakter. Hermed nærmede Ambt og før ham Stübben sig de ideer, som østrigeren Camillo Sitte det følgende år fremlagde i sin bog Der Städtebau. Men af gode grunde havde Ambt ikke i 1888 optaget disse i sine overvejelser. Hovedindvendingen mod skakbrætplanerne var såle-

Glyptoteket set fra Dantes Plads, ca. 1910. Postkort. Københavns Bymuseum.

99