HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Paul Nørreslet

nynnede. Nynne gjorde Mårtens altid, højere og højere, mens det svir­ rede for hans Øjne med Forgyldning og Marmorpuds, naar han gik om i sine Bygninger . . . Mårtens sagde »Foé-en«, han snublede altid over de mange fremmede Ord . . . Mårtens dækkede Stykket (pap­ maché-modellen) med en Haand saa varsom . . .«. Flere konturer tegner sig: noget blidt og varsomt, bekræftet af det nulevende barnebarn Eva Wulff-Hansen, kombineret med noget sne­ digt beregnende ved ordet »interessen« i betydningen den herskende mode, basis for en profitgivende efterspørgsel. Mårtens’ kvaler med fremmedordsudtalen går i spand med Hansens tidligere nævnte kvaler med sproget. Hvor demokratisk Bang end var i forhold til sin tid, var han jo en grandseigneur og standsbevidst som alle dengang. Efterhånden lister Bang mere og mere af noget på én gang barnligt og næsten betændt ind i denne Mårtens. Han er på vej til at blive gjort til inkarnationen af stukvæsenet: »Mårtens tænkte sjældent paa Fortiden. Det hele var gaaet ganske naturligt til. Han havde »klasket« et Hus op, som alle andre Svende, med Laan paa hver Sal og Prioriteter til Taget - han havde bare sat Gipsgesimser i Gadeværelserne og givet malede Lofter, og saa havde han solgt og bygget nyt og solgt igen, stadig mere hidsig paa Farver og Gips og Snørkler paa Dørene . . . - Som »Interessen« nu er, sagde han til Arkitekterne. Og da de andre holdt op, Kammeraterne, og sad som Grundejere og tog deres jævne Leje paa Broerne, blev han ved . . . - disse Huse med deres monumentale belgiske Ovne indførte fra Sver- rig, de imiterede Broncekaryatider paa Trapperne, de forgyldte Ge­ lændere og eftergjorte Parketgulve - ubekvemme, indskrænkede og snævre, ubevidst bevarende Arbejderens Maal, der er vant til de smaa Rum, hvor man kan række Hænderne mellem Væggene, og til tung Luft«. Noget af dette bekræfter det billede af Hellig-Hansen, man har fået fra andre kilder, men med en ikke andre steder omtalt inerti i forhold til kammeraterne og med en uholdbar påstand om snævre, ube­ kvemme rum i boligbygningerne. Forfatteren af denne artikel kan fra selvsyn garantere for, at det ikke passer; kun ved Dagmar og National 76