HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Paul Nørreslet

standse, »da han var naaet til Taget«, for hvor mærkeligt det end lyder, så byggedes cirkusbygningens tag før muren! Illustreret Tiden­ des xylografi fra 6. december 1885 (se ill.) har i sin billedtekst følgende passus: »Tagets midterste Del med sin Lanternekuppel og Flagstang knejser allerede paa sin Plads, baaren af 12 stærke Jærnsøjler«. Denne smukke bygning blev så Hellig-Hansens sidste selvstændige bygnings­ arbejde - ufuldført fra hans hånd, men dog vel færdiggjort efter hans planer, og vel sagtens med Brinkopff og Rasmus tilknyttet til det sid­ ste. Den bygning, der blev reddet fra ANVAs klør. Men tilbage til Hellig-Hansen og National. Da Hellig-Hansen i sep­ tember 1882,17 sammen med Bang gjorde en afstikker hen til National og bragte denne i henrykkelsesekstase over planlagte overdådigheder og visioner om en ny koncertsal, var etablissementet slet ikke hans mere, hvad Bang næppe har vidst. Han havde den 24. juni solgt eta­ blissementet til et nystiftet aktieselskab, »Etablissementet National«, med Augustin Gamél i spidsen. Muusmann hævder, at købesummen var 2,5 mill., hvoraf dog meget var bundet i aktier, måske 1,5 mill., siden Camilla kan tale om 1 mill. Gamél taler senere iskoldt om »300.000, som Sælgeren maatte kvittere Selskabet for et Kontraktbrud [hvilket? - endnu kan det jo ikke have været Tunnelen] straks efter Salget« - og både han og andre nævner desuden i nogle polemikker i 1884 120.000 kr. betalt forlods af Hellig-Hansen til imødegåelse af tab under byggerierne. Beløbet omtales i anden sammenhæng af Gamél som en mulkt! Mange andre beløb svirrer under disse polemikker i luften i tilbageblik, alle røbende tab på tab for selskabet og Hellig- Hansen, hvilket sidste man dog ikke hæfter sig meget ved. Intetsteds nævnes, hvad Hansen fik. Men i Peter Nansens causeri taltes der 29. oktober 1882 om Hansens tilbagevenden, og han var medio oktober 1882 i huj og hast blevet kaldt tilbage, nu for - som lejer på en etårig lejekontrakt - igen at få skik på den menage, som bestyrelsen ikke anede, hvad den skulle stille op med. Imens troede journalisterne og offentligheden stadig, at Han­ sen havde solgt med »en god avance« og stadig var ovenpå. Trods en vis snuhed i det små havde han imidlertid i det år et månedligt underskud på 2000 kr. - et betydeligt beløb dengang. Han benævnes under dette som »sælgeren«, »lejeren«, »bestyreren«, senere »forpagteren« eller hr. Hansen, men naturligvis overalt reduceret til

66