HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

A nm eldelser

måde. Der henvises til, at dansk kompagniforskning har forsømt studiet af institutioner og organisationer som væsentlige forudsætninger for selve kompagnihistorien. Og Feld- bæk påpeger, at de hyppige fornyelser af oktrojer og ledelsesregler viser, at man løbende forhandlede og omstrukturerede forholdene omkring kompagnierne ud fra de herskende økonomiske og politiske magtforhold. De danske handelskompagnier har også sat sit præg på Københavns historie. En række af kompagnianlæggene - administration, pakhuse, værfter og havne - kan studeres langs Københavns havnefront, og mange af kompagniernes ledende skikkelser var også frem­ trædende københavnere. Også af den grund at man i kilderne kan finde det direkte påbudt, at ledelsen skulle have bopæl i København. Derfor kan denne bog også benyttes af bygnings- og personalhistorisk interesserede, som netop vil kunne påskønne de hånd­ bogsmæssige kvaliteter ved denne fine udgivelse. Benny Christensen Danmarks Kirker plejer at blive betragtet som håndbøger, men man kan spørge sig selv, om betegnelsen ved de udgivne hefter om Frederikskirken ikke er misvisende. Der er i virkeligheden tale om en tilbundsgående afhandling om de første projekter til en stor centralkirke i Frederiksstaden til Marmorkirken, som vi kender den i dag. Indholdsmæs­ sigt er hefterne delt op i tre hovedafsnit. Dobbeltheftet 28-29 omhandler Frederikskirken fra 1749-1770 med en redegørelse for de mange projekter fra danske og franske arkitek­ ters hænder, påbegyndelsen af den franske arkitekt N.-H. Jardins kirkebygning og bygge­ riets endelige standsning i 1771. Det næste afsnit omhandler den periode, 1771-1874, hvor Frederikskirken henlå som en malerisk ruin og alle de projekter der udkastedes med hensyn til ruinens anvendelse. Hefte 30 omhandler Ferdinand Meldahls kirkebygning bygget på initiativ af finansfyrsten C. F. Tietgen. Det er noget vanskeligt at vurdere hefternes håndbogsmæssige værdi, før det samlede register til de københavnske kirker er udkommet. Det gælder især hefte 28-29, hvor materialet ikke er specielt velegnet til at fremlægge efter Kirkeværkets sædvanlige recept: historisk redegørelse, bygningshistorie, bygningsbeskrivelse og en minutiøs gen­ nemgang af inventar og gravminder, der normalt i kirkeværkets beskrivelser fylder en betragtelig del af helheden. Da Jardins kirke aldrig blev fuldført, er der i sagens natur kun lidt at sige om inventaret. Dobbeltheftet om Jardins Frederikskirke er en historie om de storslåede planer, der var til en central kirkebygning, der skulle være en nordisk kate­ dral til det oldenborgske kongehus’ ære. Og hvilken historie 1Redaktøren Birgitte Bøggild Johannsen har i samarbejde med Ulla Kjær formået at skrive en meget spændende rede­ gørelse for de mange projekter som Nikolaj Eigtved, Lauritz Thura, G. D. Anthon og de franske arkitekter Ange-Jacques Gabriel og Jardin stod for, men har også, på grundlag af den omhyggelige arkivgennemgang, formået at få disse højst forskellige temperamenter til at stå lyslevende for os. Især skismaet mellem den snusfornuftige og måske lidt misun­ Danmarks Kirker, København bd.5, hefte 28-29, hefte30. Frederikskirken. Red. Birgitte Bøggild Johannsen. Nationalmuseets Forlag 1987.

169