HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Vilhelm Jespersen

side var det blevet fremhævet, at det var ansvaret, man først og frem­ mest skulle have klarlagt, borgmester P. J. Pedersens og revisionens. Den radikale ordfører fremhævede deroverfor, at det, som det særlig kom an på, var at få rettet manglerne ved kommunens regnskabs- og revisionsordning, så gentagelse af det passerede kunne undgås. Social­ demokraterne tog begge dele op, både ansvar og mangler, og de ac­ cepterede et fra radikal side fremsat forslag om tilkaldelse af sagkyn­ dige udefra som hjælpere for udvalget. I mødet den 23. april havde socialdemokraterne bebudet, at de ville fremkomme med forslag om nedsættelse af et fællesudvalg (dvs. af borgerrepræsentanter og magistratsmedlemmer) til behandling af sagen. I den samlede magistrat havde overpræsident Biilow gjort gæl­ dende, at dette først og fremmest var en magistratssag, og at man der­ for ikke kunne lade borgerrepræsentationen være ene om den. Men han havde mødt modstand, særlig hos borgmester Hedebol, der ikke ville have med sagen at gøre. Dette fortalte overpræsidenten mig senere, med en vis bitterhed. Men også i borgerrepræsentationen var der modstand mod at få magistratsmedlemmer med; det var vist navnlig de konservative, der mente, at en effektiv undersøgelse af borgmester P. J. Pedersens og embedsmændenes ansvar ville vanskelig­ gøres ved, at magistratsmedlemmer var medlemmer af udvalget. Det kunne ikke være anderledes, end at jeg måtte se med nogen betænke­ lighed på, at det således skulle være borgerrepræsentanter alene, der skulle træffe afgørelse af fordelingen af ansvar mellem deres egen revi­ sion og den administrative revision. Ville de være uvildige? Det nedsatte udvalg, der fik benævnelsen undersøgelsesudvalget, manglede en væsentlig forudsætning for at kunne tage rigtig fat på sit arbejde; politisagen imod Ottosen og Dahlberg var endnu ikke afslut­ tet; dommen faldt først den 23. juli 1936. I mellemtiden søgte udval­ get at orientere sig. Til et af dets første møder blev jeg gennem borg­ mester Hedebol anmodet om at møde sammen med ham. Borgmeste­ ren forberedte mig på, at det man ønskede af mig ved denne lejlighed, var at jeg skulle give en almindelig oversigt over kommunens bestem­ melser om regnskabsførelse og revision. På borgmesteren forstod jeg, at jeg måtte opfatte det som en tillids- og æressag, at man netop bad mig om at give denne oversigt. Jeg forberedte mig da derpå og mødte op med et foredrag. Men det viste sig at være noget ganske andet, end

112