HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Vilhelm Jespersen

og at gøre offentligheden bekendt med sagen. Begge dele skete samme dag, den 2. april. Meddelelsen til offentligheden blev givet til pressens repræsentanter om aftenen på rådhuset, hvor borgmester P. J. Peder­ sen ved sin side havde Koch fra torveadministrationen, Georg og den revisor, der havde behandlet sagen, fra den kommunale revision, samt mig og Rud. Nielsen fra den administrative revision. Forinden havde vi konfereret indbyrdes, og borgmester P. J. Pedersen havde præciseret det som måtte være vort standpunkt, således, at når disponent og bog­ holder er enige om at bedrage og benytter sig af falsk bogføring og fal­ ske underskrifter, må både administrationsledelse og revision blive ført bag lyset, og der skal noget ganske særligt til - som in casu den frække postering af de 42.000 kr. - for at bringe bedragerierne frem i dagens lys. Mødet med pressen forløb i det hele efter dette program. Vi, der repræsenterede kommunen, besvarede de spørgsmål, der blev stillet os, uden at skyde på hinanden, og det hele gik forholdsvis frede­ ligt af. Men at sagen ville vække stort røre, kunne vi ikke være i tvivl om; heller ikke om, at offentligheden ville være meget lidt tilbøjelig til at anse både administrationsledelse og revision for fuldstændig diskul- peret ved den givne forklaring, og derfor ville kræve nærmere under­ søgelse. Dette imødeså jeg for min del med fuldkommen sindsro. Jeg var naturligvis ked af sagen for kommunens skyld, men for mit personlige vedkommende var der intet, som gjorde mig betænkelig. Der kunne efter min opfattelse ingen tvivl være om, at forholdet til leverandø­ rerne var den »kritiske« kommunale revisions sag og ikke den admini­ strative revisions; den kommunale revision havde jo også gang på gang beskæftiget sig med forholdet til udsalgsstedernes leverandører. At Koch kunne få vanskeligt ved at klare for sig med hensyn til de mange urigtige besvarelser, som han havde givet på revisionsantegnel­ serne, det måtte blive hans sag, ligesom det måtte blive den kommu­ nale revisions sag at klare for sig med hensyn til, at den havde ladet sig standse af Kochs urigtige svar og først nu var gået så dybt i undersøgel­ serne, at det førte til bedrageriernes opklaring. Den administrative revision havde, så vidt mig bekendt, gjort hvad den skulle, med at påse, at bøgerne var rigtig ført og sammentalt, og at de var dokumen­ terede ved attesterede bilag. At dens tempo var alt for langsomt, var ubestrideligt; men dette var gammel skade, der var arvet fra min for­

106

(