HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Danmarks hovedstad

A f Mikael Venge

Non est talis nec æqualis civitas in Dania!

I 1491 kunne Morten Børup i prægtige, latinske trokæer skrive et hyldestrim til København, hvorfra disse linier er hentet.1 Ingen by i Danmark kan lignes eller måle sig med København, ville vi sige på jævnt dansk. Hvis vi drister os til at trampe yderligere i de sirlige versefødder, ser vi, at Børup fremhæver København som centraladmi­ nistrationens sæde og et videnskabeligt og kommercielt centrum. Ved hoffet og de kirkelige institutioner havde skarer af gejstlige og konge­ lige embedsmænd deres virke, hedder det. Takket være universitetet, hvor åndsvidenskaberne dyrkedes, nød byen et ry som lærdomssæde, og endelig henviser han til Københavns blomstrende, vidtstrakte han­ del. Morten Børups lovprisning af København afspejler byens forvand­ ling i senmiddelalderen fra driftig handelsby til rigets ubestridte hovedstad. Faserne i denne forvandling er i og for sig velkendte. Val­ demar Atterdags erobring 1342 og Erik af Pommerns generhvervelse 1417 var de afgørende, ydre begivenheder, der dramatisk sprængte det snævre klædebon, Roskildebispens by havde været hyllet i. Der­ imod er det stort set ikke blevet bemærket, at også Grevens fejde 1534-36 markerede et trin i Københavns udvikling - og slet ikke, at det først er på dette tidspunkt, at selve betegnelsen hovedstad vinder frem. Anledningen til, at København første gang kom i kronens besid­ delse, var den opløsningstilstand, der truede Danmark under 1330’er- nes holstenervælde. I denne nationale krisesituation lod Roskilde­ bispen sig bevæge til at overlade Valdemar Atterdag retten til Køben­ havn på ubestemt tid, da han uforknyt indledte kampen for rigets gen­ rejsning. Situationen kompliceredes af, at holstenerne solgte byen og

7