HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny
37 år i Københavns kommunes tjeneste
2 . d e l
A f Vilhelm Jespersen
Borgmesterskiftet i 1924 Borgmester Jensen var finansborgmester og som sådan den ledende borgmester. Det var han ubestridt. Men det havde ingen hjemmel i kommunens forfatningsbestemmelser, dvs. i lov af 4/3 1857 og ved tægt af 30/12 1857. En finansborgmesters ledende stilling beror for en væsentlig del på, at kommunens årlige budget og fastsættelsen af tjenestemændenes antal og løn henhører under hans embede. Selvfølgelig begynder bud getbehandlingen med, at hver borgmester fremkommer med forslag for sine områder, men der må være en, der samler forslagene og beskærer dem, så de kan passe ind i og rummes i den fælles ramme. Ganske det samme gælder med hensyn til personalevæsenet. For begge disse områder var det imidlertid i de nævnte forfatningsbestemmelser fastsat, at de skulle særlig henhøre under overpræsidenten som første medlem af magistraten, og at derfor affattelsen af budgettet og spørgsmål om forandringer i den vedtægt, hvori tjenestemændenes antal og løn var bestemt, skulle behandles gennem overpræsidentens sekretariat. Resten af kommunens finansvæsen - skattevæsen, sager om lønninger og pensioner, kommunens formue og gæld, kasse- og regnskabsvæsen o .a .m . - skulle derimod henhøre under den samme borgmester, under hvem også hospitalsvæsenet henlagdes, og denne borgmesters afdeling fik nummeret 2. Nummer 1 blev derimod den afdeling, der fik tildelt underøvrighedsforretninger samt politi-, begravelses-, kirke- og skolevæsen, vel sagtens fordi disse sager blev betragtet som de »fineste«. Hele denne ordning blev indført i bestemmelserne i fuld forståelse af, at det medlem af magistraten, under hvem budgettet og tjeneste mændenes antal og løn henhører, kommer til at indtage en ledende stilling over for de andre magistratsmedlemmer. At drage den slutning 87
Made with FlippingBook