HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Bente Holst

Schultz (1851-1924), H. Chr. Petersen (1853-1919) og Georg Jensen (1866-1935), den senere så bekendte sølvsmed, der udførte lysestager, vaser, lamper og urtepotter samt en række skulpturelle arbejder. I 1895 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Bertel Ipsen som direktør, og fornyelsesbestræbelserne fortsattes ved at stadig flere kunstnere blev knyttet til virksomheden, dels som faste medarbejdere, dels som leverandører af modeller. B l.a . kan nævnes arkitekten V. Koch (1852-1902), der i begyndelsen af 90’erne udførte adskillige va­ ser med naturalistiske blomstermotiver: Tidselvase, ananasvase, blad­ ornamenter osv.,22 billedhuggeren Lauritz Jensen (1859-1935), der var specielt god til dyr, og maleren og keramikeren Chr. Joachim (1870-1943), som var ven med Georg Jensen og senere blev kunstne­ risk leder af Fajancefabrikken Aluminia. Men fælles for flere af de unge kunstnere var nok, at arbejdet hos Ipsens Enke var en sekundær beskæftigelse. Af og til lagde man også værksted til, når udefra kommende kunst­ nere skulle lave større skulpturelle arbejder. E t eksempel er billedhug­ geren August Hassel (1864-1942), der omkring århundredeskiftet fik lavet flere reliefkompositioner i terrakotta, bl. a. altertavlen til Nørre Broby Kirke.23 I en kort periode omkring 1900 var maleren og billedhuggeren J. F. Willumsen (1863-1958) på fabrikken, hvilket manifesterede sig i den dengang meget omtalte, store »pottemagervase«, der vakte en vis opsigt på Verdensudstillingen i Paris år 1900. Navnet kommer af den frise, der dækker vasens øverste del, og som viser en vases fremstilling fra lerklump og drejeskive til den bliver solgt til en kunde. Teknisk set var den en bedrift, idet vasen er dannet af seks bælter af forskellig- farvet ler, og i disse bælter er så dekorationen indlagt ved hjælp af ler i andre farver, alt i alt 12 forskellige. Teknikken var blevet udviklet i forbindelse med Willumsens og Bertel Ipsens eksperimenter med at restaurere billedfrisen på Thorvaldsens Museum. Men vasen var et unikum og fik hverken betydning for Ipsens Enke eller for nyere dansk keramik i almindelighed. Af større betydning for fabrikken var arkitekten Thorvald Bindes- bøll (1846-1908) og hans korte gæsteoptræden her omkring 1905. Han udførte en række modeller til industriel produktion, og i fabrikkens kataloger langt op i 30’erne optræder der en mængde krukker, aske- 80