HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Bente Holst

og et par store lagerlokaler. Hver art af de klassiske vaser var anbragt for sig, således at udstillingen må have virket som et helt lille museum.17 I begyndelsen af 90’erne åbnede man dog også en filial på Amagertorv 5, hvor man kunne regne med lidt mere strøghandel. I Bredgade kunne der være op til 4 damer til at ekspedere, og de skulle både være sprogkyndige og vide noget om græsk vasekunst, da der var mange udenlandske kunder. I 1903 byggede Prior sin ejendom om, og udsalget måtte flytte. I stedet blev så udsalget på Amagertorv udvidet, men allerede i 1911 blev fabrikken sagt op her, da Københavns private Laanebank, der ejede ejendommen, ønskede at inddrage stueetagen til banklokaler. Det var ikke let at finde noget nyt, men til sidst lyk­ kedes det at få et butikslokale i ejendommen Østergade 34, der blev fabrikkens sidste selvstændige udsalg. I en periode havde P. Ipsens Enke egne udsalg både i Paris (10, Pas­ sage de Princes) og London (120, New Bond Street). Udsalget i Lon­ don åbnedes 1877 og blev en stor succes. Den danske prinsesse, senere dronning Alexandra beærede forretningen med »the Royal appoint- ment«. Udover de stilfulde vaser og figurer var på dette tidspunkt især større og mindre skåle og platter med blomsterdekorationer blevet populære. Dekorationerne blev malet på det sortlakerede eller lyse terrakotta, enten hjemmefra af »malerdamer« tilknyttet fabrikken, der arbejdede hjemme, eller også af det london’ske borgerskabs damer selv. Men senere ændrede smagen sig, porcelænet blev populært, og salget ebbede fuldstændig ud op imod århundredeskiftet. I nogle år havde man dog udsalg sammen med Den kongelige Porcelainsfabrik i London.18 Bertel Ipsen overtager fabrikken Peter Ipsens søn, Bertel Ipsen (1846-1917) kunne, efter at have gen­ nemgået 5 års læretid på fabrikken under Caspar Bonfils, indtræde i ledelsen i 1865, som han helt overtog i 1871. Han var i høj grad an­ svarlig for successen med de græske vaser og kar, idet han forstod at knytte de rigtige kunstnere til virksomheden. Foruden Anker Lund, fra 1871 leder af dekorationsafdelingen, kan nævnes billedhuggeren Th. Mule (1823-1877), der fra 1869 var fabrikkens kunstneriske leder

72