HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny
Søren Federspiel
I 1930’erne var den politiske stillingtagen mere indirekte end i 1920’erne, formidlet som den blev af de organisatoriske forhandlin ger, i hvilke Entreprenørforeningen kom til at indtage en stadig mere fremskudt plads. Mange af de spørgsmål, der blev centrale efter anden verdenskrig i 1950’erne og fremefter, dukker op allerede i mellem krigstiden og især i 1930’erne. Det er spørgsmål som ny teknologi, tømrerfagets holdning til andre håndværk og specielt de andre bygge fag, men også til sin egen organisatoriske struktur. Endelig er det spørgsmålet om holdningen til entreprenørområdet og Entreprenør foreningen. De stærkt svingende byggekonjunkturer 1930’erne igennem førte organisatorisk med sig, at mange tømrere, der nedsatte sig som mestre, forblev uorganiserede. For manges vedkommende har det sikkert ikke været af ond vilje. De usikre tider bevirkede, at en nyetableret mester snart efter kunne blive tvunget til at arbejde som svend, når konjunk turerne vendte. Imidlertid påførte de uorganiserede mestre lavs mestrene en betydelig konkurrence. Men også inden for lavet gjorde konkurrencen sig gældende. Det var særligt mærkbart under de hastigt skiftende konjunkturer i 1930’erne. I 1934 kom det således til en omfattende debat, hvori tømrermester Kr. Nielsen satte spørgsmålstegn ved, om tømrerlavet i form og ind hold var tidssvarende. I en 10-punkts trykt skrivelse, der blev rund- sendt til lavets medlemmer, redegjorde Kr. Nielsen for sine synspunk ter. Sagens kerne var konkurrencen mellem mestrene, der i skrivelsen blev formuleret som en kritik af anmeldekontoret. Kr. Nielsen mente ikke, at kontoret fungerede efter hensigten og nævnte et eksempel, hvor den fjerdebilligste havde fået arbejdet. »I lavet er der kun 150 medlemmer, medens der i København og omegn findes 500 uden for lavet, hvad er grunden til dette?«,22 spurgte Kr. Nielsen i sin mundt lige supplering af skrivelsen. Sagen blev debatteret livligt, ikke mindst måske fordi skrivelsen også rummede personlige angreb på medlem mer af bestyrelsen. Debatten endte med en vedtagelse af Kr. Nielsens forslag. Bestyrelsen og fire mestre uden for bestyrelsen blev bemyn diget til »at danne et udvalg angående en ny ordning af anmeldekon toret«. De mange uorganiserede udhulede anmeldeordningen. Det var
44
Made with FlippingBook