HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Københavns Tøinrerlaug og industrialiseringen

industrien og i relation til de politiske beslutningstagere på Rigsdagen. Håndværksfagene fik imidlertid også en kort levetid. Københavns Tømrerlaug var blot medlem fra marts 1919 til juli 1922.17Murerlavet var allerede inden da trådt ud af Håndværksfagene. Med de to store byggefags udtræden faldt en væsentlig del af grundlaget bort for Håndværksfagenes virksomhed. Et halvt år efter tømrerlavets udmel­ delse ophørte Håndværksfagene.18 Baggrunden for den intensiverede politiske aktivitet i årene omkring 1920 må søges i politiske og sociale omvæltninger ude i Europa i for­ bindelse med krigsafslutningen i 1918. Dønningerne fra de storpoli­ tiske begivenheder nåede også Danmark. Den sociale og arbejds­ markedsmæssige situation var spændt. Det udmøntede sig i årene umiddelbart efter krigen i en række mere eller mindre spontane strejker og demonstrationer, »stormen på Børsen« og Grønttorvs­ demonstrationerne i København 1918 er bedst kendt. Disse demon­ strationer var inspireret af syndikalisterne, der i samme åndedrag gav fornyet styrke til det gamle krav om 8 timers arbejdsdag. Uroen på arbejdsmarkedet og de politiske forviklinger kulminerede i Påske­ krisen 1920. I januar 1919 var der mellem hovedorganisationerne, De samvir­ kende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening, opnået enighed om principperne for en gradvis nedsættelse af arbejdstiden. Inden for de københavnske byggefag var der utilfredshed med den ordning. De forbund, der stod udenfor De samvirkende Fagforbund: tømrerfor­ bundet, murerforbundet, blikkenslagerforbundet og murerarbejds- mændene »fastholdt fordringen om indførelse af 8 timers arbejdsdag . . . «19 I København kom det til en direkte og uvarslet aktion for kra­ vet. Aktionen blev besvaret med lockout fra arbejdsgiverne, herunder også Københavns Tømrerlaug. Byggeboomet lige efter krigen gjorde imidlertid, at begge parter var interesseret i at komme i gang igen. Resultatet blev den »historiske overenskomst« af 17. maj 1919 om 8 timers dagens gennemførelse, senest 1. januar 1920. Overenskomsten var dog ikke i stand til at sikre ro på arbejdsmar­ kedet. Kongens afskedigelse af ministeriet Zahle bragte arbejdsmar­ kedsparterne på krigsstien. De samvirkende Fagforbund truede med generalstrejke og Arbejdsgiverforeningen med en tilsvarende lockout. Den 30. marts 1920, dagen efter kongens afskedigelse af ministeriet,

39

4*

Made with