HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren Federspiel

blev inddraget i krigsbegivenhederne, medførte krigen alligevel en almindelig krisetilstand. Først og fremmest var mangelen på råvarer mærkbar. Statens engagement i samfundsudviklingen som helhed blev forøget under og som følge af krigen - et engagement som blev videreført og udvidet efter krigen. Den tiltagende statslige indgriben faldt sammen med en udvikling, hvor nye byggematerialer som jern og beton vandt indpas. I perioden frem til første verdenskrig havde byggeriet fået en for­ smag på, hvad det ville sige at være underlagt konjunkturudviklingen i en liberalistisk økonomisk politik. I 1920’erne blev denne forsmag til hovedretten. 1920’erne var præget af en forholdsvis stabilisering af forholdene efter krigen og de sociale revolutioner, der fulgte i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og de tyske revolutionsforsøg i 1918-19. Før­ ste halvdel af 1920’erne havde en nærmest boomagtig vækst i bygge­ riet med tilbageslag i 1921 og 1924. En mindre kraftig og mere ustabil vækst fortsatte i 1920’ernes anden halvdel. I slutningen af 1920’erne nåede konjunkturerne imidlertid bunden. Den økonomiske verdens­ krise blev markeret ved krakket på New Yorks børs i 1929. Med et par års forsinkelse nåede krisen Danmark 1932. På byggeriets område var konjunkturfølsomheden særlig udpræget. Som følge heraf begyndte den statslige indgriben i byggeriet på et tidligere tidspunkt end andetsteds. Under 1. verdenskrig var byggeriet udsat for stagnation og direkte tilbagegang - b l.a . som følge af rå­ varemangelen. Den udvikling søgte staten at vende gennem de for­ skellige former for stimulering af byggeriet. Allerede i 1916 og 1917 var der kommet regler om skattelempelse, tilskud, lån, lånegaranti og en lov om lån til opførelse af boliger. Først efter krigen kom det til mere omfattende samlede indgreb. I 1922 blev Statens Boligfond oprettet. Den ydede i perioden frem til 1927 støtte i form af lån til omkring 70% af det samlede boligbyggeri svarende til 27.100 lejlig­ heder. Efter 1927 afvikledes den statslige støtte. Det var da igen blevet profitabelt at opføre privat boligbyggeri. I februar inden krigsudbruddet, der fulgte i august 1914, havde man i Københavns Tømrerlaug indledt en diskussion af spørgsmålet om »dannelsen af en fællesorganisation af tømrer- og murermestre

36