HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren Federspiel

Fra lav til fagforening og mesterorganisation Den ny næringslov gik ikke igennem uden sværdslag. Stærkest var modstanden i hovedstaden, hvor den blev organiseret af Håndværker­ foreningen i København. Foreningen daterede sig fra 1840 og repræ­ senterede - på tværs af fag - det samlede håndværks interesser. En protestadresse fik dog kun knap 15.000 underskrifter, hvoraf under halvdelen fra København. Lavenes modstand mod næringsfriheden var ikke kun et udtryk for bagstræb. Den rummede tillige en god portion fagstolthed og skepsis over håndværkets fremtid under liberalismen. I Københavns Tømrer- laug var modstanden mod næringsfriheden ikke udtalt. Tømrerfaget havde siden begyndelsen af 1700-tallet været igennem en langstrakt kapitaliseringsproces. Den havde gradvis tilpasset faget til de nye for­ hold. Næringsfrihedens indførelse 1862 blev derfor ikke den bratte opvågnen som for mange andre fags vedkommende. Tømrerlavet var blandt de første, der fik stadfæstet de ny vedtægter - den 14. april 1862. Det skete uden den medlemsflugt, der fandt sted i mange andre lav. Tyveårsperioden fra 1862 til begyndelsen af 1880’erne blev konsti­ tuerende i den organisatoriske udvikling på både svende- og mester­ siden. Den kan underopdeles i to tiårsperioder. Den første til begyn­ delsen af 1870’erne var karakteriseret ved en høj grad af kontinuitet. Lavstiden blev så at sige forlænget med ti år. Trods markante strejker, som tømrerstrejken i 1866, kom det ikke til afgørende nydannelser. Den anden periode frem til begyndelsen af 1880’erne var karakterise­ ret ved nyskabelser. Begyndelsen af 1870’erne var vidne til de første brydninger. De fandt sted under indtryk af de gunstige konjunkturer i byggeriet. Dertil kom det socialistiske røre, der i 1871 resulterede i dannelsen af en sektion af Internationale. Den danske sektion bestod af en række faglige afdelinger, herunder også en for tømrere. Interna­ tionale og dens tømrerafdeling fik en kort levetid. I 1872 blev lederne fængslet og organisationen forbudt. Mere livskraftig blev Hustømrernes Fagforening af 14. januar 1874. Den blev til under den store bølge af fagforeningsgrundlæggelser, der fulgte i kølvandet på Internationales nederlag. De ny fagforeninger opfattede sig som mindre politisk belastede end Internationales afde- 26