HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny
Mikael Venge
Grevens fejde var den sidste af en række konflikter, som tronstriden efter Christian II's fordrivelse gav anledning til. Her er den endelige sejrherre, Christian III, fremstillet på et samtidigt stik efter Københavns overgivelse til ham den 29. juli 1536. Krigsbegiven hederne henledte naturligt omverdenens opmærksomhed på Københavns særlige status i Danmark, og det er under og efter Grevefejden, at vi for første gang støder på udtrykket hovedstaden. Henrik Smiths ord giver indtryk af, at der ved overgivelsen er sket en opdeling af slottets inventar. Johan Urne, der havde siddet som slotshøvedsmand i en længere årrække og herunder havde spekuleret livligt i københavnske ejendomme,37 har utvivlsomt haft en meget om fattende bagage at føre med sig, da han brat måtte forlade sin post. Det urolige Fyn følte han næppe trang til at opsøge med denne bagage. I stedet synes han at have deponeret en række af sine kostbarheder på Vallø, hvor de siden gik tabt.38 Kongeslottets bohave har han næppe befattet sig med, som Henrik Gøye syntes at have gjort. Grev Christof fer, slottets nye beboer, har utvivlsomt sikret sig, at det var udstyret med passende møbler og husgeråd.
2 0
Made with FlippingBook