HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Danmarks hovedstad

spørgsmål blot har været en marionet i borgerpartiets hænder, så meget lettere indrømme, som Københavns kapitulation ledsagedes af en fuldkommen regimeforandring i byen. Da grev Christoffer havde holdt sit indtog torsdag den 16. juli, trådte den gamle magistrat til­ bage - hvor frivilligt får stå hen - og erstattedes af borgerpartiets folk.18 Ambrosius Bogbinder blev som en selvfølge borgmester på ny og styrede under hele fejden København som en lille diktator indtil sit sørgelige endeligt, da nederlaget var beseglet. Københavns overgivelse bragte for alvor høvedsmanden på slottet, Johan Urne, i fedtefadet. Nu skulle man ellers tro, at timen var inde til at demonstrere det kække sindelag, som han havde anlagt i sine kom­ mentarer til den liibske flådes ankomst. Dengang lovede han grevens tropper »store hug«,19 men nu er det en anderledes myg Johan Urne, der møder os. Umiddelbart efter grevens indtog blev han opsøgt af Anders Bille, der i mellemtiden havde overgivet Søholm og sammen med Sjællands øvrige herremænd var gået over på grev Christoffers parti. Ved denne lejlighed må Johan Urne have erklæret sig villig til at overgive slottet, hvis han fik sine rimelige krav indfriet. For sit indre øre hører man Poul Helgesens vrede, foragtelige ytring: »Hos alle re­ gerede én herskerinde, griskheden!« I øvrigt klager Johan Urne over, at den tre ugers stilstand, som han må have haft andel i, ikke var blevet holdt, idet nogle af grevens folk havde vovet sig ind i slottets stalde på slotsholmen og havde fjernet nogle hingste og andet.20 Da slottets port forblev lukket for ham, var grev Christoffer blevet installeret i degnegården, en af de fornemme gejstlige embedsboliger ved Frue kirke.21 Degn eller dekan var den kongelige rentemester Christian Hvid, der formentlig opholdt sig hos hertug Christians til­ hængere i Jylland, hvorfor man ikke har næret betænkeligheder ved at inddrage hans embedsbolig. Degnegården lå, som det fremgår af en episode hos Huitfeldt,22 lige ved kirken, antagelig på hjørnet af St. Kannikestræde, hvor nu den gamle Metropolitanskole ligger. Dekanatet var et overordentlig fedt embede, og degnegården har sikkert været i alle henseender velforsynet. Anders Bille, der efter sit korte forsvar af Søholm var blevet grevens fortrolige rådgiver, benyt­ tede lejligheden til at skaffe sin ældste søn, Bent, den ledige post,23 og da grev Christoffer snart flyttede op på slottet, kunne Billerne brede sig i degnegården. Når blot man forstod at skifte parti i rette tid, må

15

2*