HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Anmeldelser

Alfred Wassard: Det søde og det sure. 35 år på Københavns Rådhus. Gad 1986. 166 s. 135 kr.

I denne lille bog har den fremtrædende konservative kommunalpolitiker fortalt erindrin­ ger fra sit virke i Københavns borgerrepræsentation fra 1943 til 1962 og som borgmester for magistratens 4. afdeling 1962-78. Selv om det allerede af titlen fremgår, at forfatte­ rens minder ikke alle er lige positive, er det dog i sin grundtone en elskværdig bog. Borg­ mester Wassard er tydeligvis ikke en mand, der har ladet tilspidsede standpunkter besværliggøre sin politiske tilværelse eller som nu lader gammelt nag forpeste sit otium. Kun i omtalen af borgerrepræsentationens radikale gruppe, der jo i størstedelen af perio­ den var de konservatives medbejlere til de politisk dominerende socialdemokraters gunst, bliver tonen undertiden skarp. Alfred Wassard synes i det hele at have befundet sig vel i det egenartede politiske miljø i Københavns kommune. Hans virke var forankret i den doktrin, hvis tilblivelse han be­ skriver indledningsvis: at samarbejde med Socialdemokratiet var en nødvendighed for Det konservative Folkeparti. I realiteten var det jo også nødvendigt af hensyn til byens styre. En magistratsforfatnings tilfredsstillende funktion forudsætter mere eller mindre en grundlæggende konsensus mellem de betydende grupper i borgerrepræsentationen. Men det blev først rigtig klart, da borgmester Wassard gik af. Der går gennem de 35 år, Wassard levede med i Københavns bystyre, en klar udvik­ lingslinie - fra stor aktivitet og optimistisk planlægning til en begyndende lammelse. I 1950 toppede byens indbyggertal, man talte da endnu om nye indlemmelser, i de føl­ gende år planlagde man City-Vest, Søring og nye boligkvarterer. Langsomt, men ubøn­ hørligt gik næsten alting derefter i stå. Wassard peger på de underliggende økonomiske og politiske årsager - byens gradvise forarmelse og folketingets svigtende vilje og evne til at deltage i en konsistent og langsigtet planlægning. Men han berører også de mere ideologisk betingede modsætninger, der i stigende grad vanskeliggjorde byplanmæssige beslutninger. I bogens måske mest interessante afsnit be­ skriver Wassard, hvordan han som borgmester for magistratens 4. afdeling kom til at forestå den proces, hvorved et generalplandirektorat i perioden 1962-68 gradvist ud­ skiltes af Stadsingeniørens Direktorat. I en vis forstand var der tale om arkitekternes sejr over ingeniørerne i byplanlægningen - selvom generalplanchefen blev en økonom. Sam­ tidig med denne rent administrative reform blev byplanlægning i og omkring Køben­ havn for alvor godt debatstof i medierne og i særligt interesserede kredse. Det blev stadig tydeligere, at der om hver eneste disposition kunne fremføres og med varme og overbevis­ ning blev fremført en række synspunkter, der hver for sig ofte var velbegrundede, men i reglen var indbyrdes fuldkommen modstridende. Byplanlægningsfunktionen i Køben­ 151