HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Vilhelm Jespersen

revisorstillinger. Men færdig med sine overvejelser var han ikke ble­ ven, og det hele lå meget ømfindtligt, da jeg tiltrådte. Jeg måtte na­ turligvis tage mig den fornødne tid til at komme ind i forholdene. Men da jeg var kommen det, var jeg ikke længere i tvivl om, hvad jeg skulle gøre; jeg måtte erkende, at det var nødvendigt, at revisionen fik en kontorchef, der kunne forestå og lede revisorernes arbejde. Den tid, direktørstillingens øvrige arbejde levnede mig til at beskæftige mig med revisionen, var alt for lille til, at jeg kunne holde ledelsen effek­ tivt i min hånd, og det var på den anden side for risikabelt at overlade det hele til de enkelte revisorer. Jeg gik så til borgmester Hedebol og fik hans tilslutning til, at vi på næste normeringsforslag optog en ny stilling som kontorchef for den administrative revision; forslaget blev gennemført på budgettet for 1933/34, og stillingen blev fra 1/4 1933 besat med den yngste revisor, Rudolf Nielsen. Da England gik fra guldet Kommunens store kapitalforbrug havde ængstet Schaarup i hans sid­ ste direktørtid, og han havde talt med mig om det. Noget af det første, jeg efter min tiltræden gav mig i kast med, var at undersøge dette for­ hold nærmere. Kommunens almindelige årlige udgifter, herunder vedligeholdel­ sesudgifter, afholdes af de løbende driftsindtægter. Det er det, som driftsbudgettet - budgettet som vi ofte simpelt hen kaldte det - hand­ ler om. Men pengene til udvidelser, nyerhvervelser og nyanlæg må skaffes på anden måde, hvilket i praksis for størstedelen betyder gen­ nem lån. Hidtil havde det årlige kapitalforbrug gennemsnitlig kunnet anslås til ca. 25 millioner kroner. Men nu var antallet og størrelsen af bevillinger på kapitalbudgettet steget; i 1929/30 var der forbrugt 38 millioner kroner, og ved årets udgang resterede der bevillinger på 41 millioner kroner, som endnu ikke var kommen til anvendelse. I det nye år fortsatte og forstærkedes bevægelsen; nye bevillingsforslag fulgte slag i slag på praktisk talt alle områder: skoler, hospitaler, kom­ munale beboelseshuse, gasværker, elektricitetsværker, sporveje, torve­ anlæg; alt skulle gøres, det skulle være stort, og det skulle være straks. I halvåret 1/4-30/9 1930 bevilgedes 27 millioner kroner; den 9/10 1930 fulgte 20 millioner kroner til H. C. Ørstedsværket efter; i udvalg be­

118