HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Danmarks hovedstad

sidste katolske Roskildebisp, Joachim Rønnow, luftede et forsinket erstatningskrav. Tilfældet København er et eksempel på, at historie og jura ikke altid følges ad. Uanset de aldrende sjællænderes opfattelse er det givet, at Roskildebispen i 1417 formelt havde retten til København, men udviklingen havde ført med sig, at der - med et moderne udtryk - knyttedes betydelige samfundsmæssige interesser til København. Moralsk og nationalt var det Erik af Pommern, der havde retten på sin side, da han i 1417 bemægtigede sig den dynamiske Øresundsby. Nok så væsentligt: politisk sad han med alle de gode kort på hånden. Ubestrideligt var det Erik af Pommerns indsats, der forvandlede København til rigets hovedstad og dermed udgør baggrunden for Morten Børups lovprisning 1491. Med Aksel E. Christensens knap så poetiske formulering kan vi konstatere, at man i løbet af 1400-tallet støder på den begyndende storbys underverden af »herberger og øl­ knejper, spillebuler og horehuse«,2 en sikker målestok nedefra for byens særlige status. Men hvorledes oplevede samtiden denne status? Vi mærker os, at Morten Børup ikke anvendte udtrykket hovedstad. Endnu for 100 år siden troede man, at København havde afløst Roskilde som Danmarks hovedstad på Christoffer af Bayerns tid. Denne opfattelse grundlagdes af Erik Pontoppidan i hans lærde skrift om Københavns oprindelse, »Origines Hafnienses«, fra 1760 og spredtes via P. F. Suhms meget ud­ bredte Danmarkshistorie vidt omkring.3 Først Kr. Erslev pegede i 1889 på Erik af Pommerns erhvervelse 1416-17 som det afgørende tids­ punkt for Københavns ophøjelse til hovedstad. Erslev tilføjede dog forsigtigt, at han fandt det principielt forkert at tale om Danmarks hovedstad i 1400-tallet, da begrebet var fremmed for middelalderens tankegang.4 Uanset om samtiden var klar over det, kan vi naturligvis tillade os at slå fast, at København siden 1417 faktisk var Danmarks hovedstad. Hvad her skal fremføres som et beskedent supplement til den etable­ rede opfattelse er blot et appendix. Under det oldenburgske hus var Københavns særlige rolle som kongelig residens og rigets ubestridt største by blevet fastholdt og udbygget. Allerede i 1400-tallet var byen blevet omgivet af meget stærke fæstningsværker, den rummede et vel­ havende borgerskab og adskillige storkøbmænd, der i rigdom kunne 9