HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

Tidsskrift. Dettes redaktør, daværende fuldmægtig og senere dommer Aage Sachs, gjorde mig for øvrigt ved den lejlighed en stor tjeneste. I mit manuskript havde jeg stærkt fremhævet den store forskel mellem lønnen for administrative embedsmænd i England og i Danmark og stillet en tabel op herom; men den anden side af sagen: det langt lavere antal i England af denne gruppe overordnede tjenestemænd og den forskellige rekruttering havde jeg kun meget overfladisk fået frem, allerede fordi jeg ikke havde tilstrækkeligt materiale til at give en nærmere redegørelse herfor. Mit manuskript havde jeg afgivet kort før sommerferien 1928, og først efter at jeg var taget af sted, begyndte det at gå op for mig, at sådan som jeg havde skrevet artiklen, måtte man få det indtryk, at det, som jeg egentlig tilsigtede, var at slå et slag for en forhøjelse af den overordnede tjenestemandsstands lønninger herhjemme. At det dårlig passede sig for min stilling som løndirektør i kommunen at propagandere herfor, var indlysende. Men det var hel­ ler ikke på nogen måde min personlige mening, at de engelske løn­ satser uden videre kunne tages til forbillede for danske forhold. Vel mente jeg, at lønnen for danske overordnede burde være højere, men det var rigtignok også min mening, at skulle lønsatserne ændres i ret­ ning henimod det engelske, måtte man også tage lære af England med hensyn til antal og rekruttering af de pågældende stillinger. Dette sid­ ste var imidlertid ikke kommet frem i mit manuskript. - Som jeg foran har omtalt, plejede jeg i sommerferien at lade alle tanker om kommu­ nen hvile. Men denne gang lykkedes det mig ikke; navnlig den famøse sammenstillings-tabel, der var som skabt til at gå rundt i pressen, syntes jeg, at jeg måtte få strøget. Straks efter at jeg var kommen hjem, gik jeg da op til Sachs. Han var til at begynde med meget uvil­ lig; arbejdet i trykkeriet med det pågældende nummer var ret langt fremme, så det ville blive både besværligt og bekosteligt at rette, og dertil kom, at han som redaktør på det bestemteste måtte modsætte sig, at bidragyderne bøjede sig for pres udefra. Jeg søgte at forklare ham, at der ikke var noget menneske, der havde søgt at påvirke mig, men at det udelukkende var gennem mine egne overvejelser, at jeg var kommen til det resultat, at mit manuskript gav udtryk for en mening, som i virkeligheden ikke var min. Jeg tror ikke det lykkedes mig at overbevise ham om dette sidste; han blev vistnok ved at tro, at borg­ mester Hedebol eller andre havde advaret mig. Men han forstod, at

107