HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

fik her lejlighed til at undersøge forholdene i Stockholm, Oslo, Berlin, Paris og London. Problemet var overalt det samme. Den oprindelige by vokser så stærkt, at grænserne sprænges, og bebyggelsen trænger ind i nabokommunerne. Men udviklingen foregår uensartet; den mere velhavende del af befolkningen samler sig i en eller nogle enkelte af de omliggende kommuner, medens arbejderbefolkningen dels flytter til andre kommuner end dem, der foretrækkes af de velhavende, dels bli­ ver boende i den oprindelige. Efter nogen tids forløb er på denne måde det hele bysamfund blevet fordelt på en række kommuner, hvoraf nogle er rige, og andre er fattige. Når der så rejses krav om at imødegå denne urimelighed ved at samle det fælles bysamfund til en kommune eller subsidiært at tilvejebringe en fyldestgørende skatteudligning, gøres der fra de velhavende kommuner en masse forskellige indven­ dinger herimod, medens det hovedsagelige motiv til modstanden - at det er dejligt at have fordelene ved at leve i et hovedstadsområde uden at skulle betale sin fulde andel af udgiften derved - søges tilsløret mest muligt. Så langt har bevægelsen nogenlunde været ens overalt. Men med hensyn til, hvorledes man har søgt at bryde denne modstand, og i hvilket omfang dette er lykkedes, var der store forskelle. - Det interes­ serede mig i høj grad at studere dette, og det morede mig at skrive derom. Mit lille opus kom da også med som et bilag til betænkningen. Men jeg kan ikke smigre mig med, at det vakte opmærksomhed; sandt at sige tror jeg ikke, der var mange, der læste det. Og der er det kede­ lige ved sådan et arbejde, at det forældes hurtigt; i løbet af få år kan der være foregået væsentlige forandringer. Men på den anden side er selve tovtrækningen imellem de modstående interesser af en forunder­ lig stabilitet; det er, som om der ikke kan komme nogen endelig løs­ ning af problemet. Havde måske kun meget få andre noget udbytte af dette mit arbejde, så havde jeg selv megen glæde af udarbejdelsen, fordi det er en stor forfriskelse at se lidt nærmere på, hvorledes man andetsteds stiller sig over for de samme spørgsmål, som man selv tum­ ler med. På mit egentlige felt - personalevæsenet - havde jeg i al beskedenhed søgt at orientere mig lidt i forholdene i udlandet. I efteråret 1923 havde magistraten ladet belysningsdirektør Børresen og mig deltage i et - kortvarigt - kommunalt kursus i Berlin på det derværende univer­ sitet. Der var kommet indbydelse fra Tyskland, og der var vist fra den 103