HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Ning de Coninck-Smith

beskaffenhed, at de var rustede til at opholde sig ude i regn og sne. Efter flere indvendinger mod denne overdrevne frisk-luft-dyrkelse be­ gyndte kommunen i midten af 1880erne at lade en mindre del af skole­ gården overdække .27 Arbejdsstillinger og renlighed Den skolehygiejniske bevægelse legitimerede sine krav til skolernes fysiognomi dels gennem fremlæggelse af læge- og naturvidenskabelige forskningsresultater, dels ved at slå til lyd for det berettigede i at civi­ lisere den rå - i betydningen uciviliserede - arbejderklasse og dens børn. Inden for områderne lys og luft var det de humane og natur/ lægevidenskabelige betragtninger, der dominerede. Går man derimod over til debatten om arbejdsstillinger og renlighed, havde de moralske og opdragende argumenter overtaget. Undersøgelser af børnenes ar­ bejdsstillinger havde godtgjort, at rygskævhed og nærsynethed måtte være resultater af, at børnene og bordene ikke passede sammen. At det var andet end dårlige rygge og øjne denne debat handlede om, vidnede diskussionen i 1874-75 om inventaret til skolen i Prinsesse Charlottesgade om. Skoledirektionen havde ønsket at indføre et nyt inventar; det gamle inventar var firemandsborde og -bænke, om hvil­ ket det hed, at det »i flere Retninger (er) skadeligt for Børnenes Sund­ hed, og desuden umuliggjør en gjennemgribende god og energisk Disciplin og Orden i en Klasse .« 28 Derfor havde skoledirektør Holbech været en tur i Stockholm for at se på svensk skoleinventar, tegnet efter de nyeste skolehygiejniske principper. Herefter havde det svenske in­ ventar - enmandspulte - og det norske inventar - tomandspulte - været afprøvet i to københavnske skoler. Skoledirektionen henstillede, da forsøgene var afsluttet, til Borgerrepræsentationen, at man valgte det norske, der ikke var helt så pladskrævende som det svenske. Fra det svenske system ønskede man at overtage det forhøjede kateder, idet dette ville lette lærernes opgave med at overvåge eleverne. Herefter lod man arkitekt Hans Holm tegne det nye inventar, der med mindre forbedringer forblev standardinventaret i kommunens skoler i perioden 1875-1900. Ser man nøje efter på tegningerne, vil man se, at Holm - og skoledirektionen - havde valgt at lade afstanden mellem bord og bænk være ca. 10-12 cm. Hermed havde man sikret

78