HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København

for 1. afdeling forsvarede i 1889 skolebyggeriet således: »Det maa i Forbindelse hermed være mig tilladt at nævne, at naar man saa ofte taler om, at vi bygge for overdaadigt, saa er dette neppe begrundet. En Bygning med de Dimensioner, med de store Vinduer, med de Mur­ piller, som en Kommuneskole maa have, vil, hvor økonomisk der end bygges, altid gjøre sig gjældende mellem sine Omgivelser, som oftest ligge de jo endnu i de ubemidlede Kvarterer, stundom blandt mindre godt byggede Huse. Dette kan ikke være andet. Men om en Luxus, der kunde borttages ved vore Skolebygninger, er der ikke Tale . . . « .18 Hvordan børnene oplevede at blive undervist i institutioner, der ad­ skilte sig totalt fra de fysiske rammer, de ellers kendte til, er ikke godt at vide. I en- eller toværelseslejligheder var det jo ganske umuligt for 4, 5 eller 6 børn og voksne at holde pinlig orden og renlighed. Des­ værre har kun meget få af de københavnske friskole- eller betalings­ skoleelever skrevet deres erindringer 19 og datidens skolefolk interesse­ rede sig heller ikke synderligt for, hvad børnene mente om skolen. Vores viden om »kultursammentød« i skolen må derfor hovedsage­ ligt basere sig på lærernes vidnesbyrd om børn, der i deres øjne ikke opførte sig, som man skulle. Følgende »scene« udspillede sig i en drengeafgangsklasse i betalingsskolen i Prinsesse Charlottesgade på Nørrebro i sommeren 1901 - i hvert fald hvis vi skal tro klassens nye klasselærers referat i protokollen. Historien viser, hvordan ikke alle børn fandt, at skolens krav om orden, renlighed og disciplin var de selvfølgeligste ting i verden. Om drengen »Nakskov« bemærkede lære­ ren således: ». . . Nakskov er i ualmindelig Grad næsvis og trodsig. Han mener, at han ikke behøver altid at have sit Tøi paa et og samme (af mig ham anviste) Sted. »Hvad skulde jeg det for?« siger han og samme Dag, som det derefter er ham strengt befalet at anbringe det paa det ham anviste Sted, forsynder han sig igen mod forbudet - med Overlæg . . .«. Samme Nakskov nægtede i øvrigt at være ordensdux, med den bemærkning at han ikke brød sig om det .20 Skolebyggeri og skolehygiejne Lokaliseringen af skolerne var ikke blot et arkitektonisk virkemiddel. Det var også et resultat af skolehygiejniske overvejelser, som netop i disse år havde en stor indflydelse på skolernes fysiognomi. Hertil kom

75

7 *