HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5
Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København
Lad os tage en rundtur i en tilfældig valgt skole, nemlig Friskolen på Enghavevejen. Den var tegnet af Ludvig Fenger og opført i årene 1894-95 på det yderste Vesterbro på en fritliggende grund ejet af kom munen. Skolen havde fire etager med fuld kælder og udnyttet tag etage. I stueetagen var der indrettet bolig for inspektør, viceinspektør og skolebetjent samt lærer-lærerindeværelse og et kontor til inspektø ren. På hver af de tre følgende etager fandtes 8 klasseværelser og en midterkorridor, med skabe til overtøj og madkasser. Klasseværel serne, som var beregnet til 36 elever, havde en gennemsnitlig størrelse på ca, 42 m2 med en loftshøjde på ca. 3,5 m. Lyset kom fra et stort vindue i klassens venstre side eller fra to gasbrændere. Inventaret be stod af 18 to-mands pulte, et kateder, der var hævet ca. 12 cm over gulvet, en sort tavle på stativ, et dobbeltskab, et vaskebord og en spyttebakke. Samtlige døre i bygningen var forsynet med glas i øverste halvdel. I kælderen fandtes dels rum til det sindrige opvarmnings- og udluft ningssystem - deraf de mange skorstene på taget - dels bespisningsrum til de børn, der blev bespist på skolen af diverse velgørende forenin ger. Endvidere var der et skolebad, køkkener og pigekamre til funktio nærboligerne. Skolen var delt med et lodret snit i en drenge- og en pigeafdeling. Snittet fortsatte ud på legepladsen, som var stor - 823 m2 - hvoraf kun de 65 m2 var overdækket (beregnet til 5-600 børn). På hver af de to asfalterede legepladser var der »1 Udtræksvandhane, 1 Kasse til Mad papir, 2 Fejeskarnsbeholdere, ca. 117 løb. Fod Bænk (35 m) og 1 Træ«.4 Desuden var der retirader med tremmedøre og glas i taget. Endelig fandtes et gymnastikhus, hvor drenge og piger undervistes ad skilt i gymnastik. Af ydre var der tale om en stor massiv murstensbygning af røde sten, forsynet med en »Sgraffitto-frise« under gesimsen. Frisen, som løb rundt om hele bygningen, forestillede stjernetegnene. Byens våben - de tre tårne - prydede forsiden og indgangsdørene. Hele indgangs partiet havde iøvrigt en slående lighed med indgangen til en kirke.
Skolevæsenets udvikling i København fra 1844 til ca. 1899 For at forstå hvorfor skolerne i 1880erne og 90erne fik den udform-
69
Made with FlippingBook