HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

styre det hele, som han var vant til, og han mødte med en feltherre­ mine, som ikke var helt almindelig i de dage, og som hurtigt skulle skaffe ham tilnavnet Den lille Napoleon.« Da han drog ind til Køben­ havn, blev der holdt afskedsfest for ham derude og afsunget en sang, som naturligvis var en hyldest til ham; men den gik på melodien »Napoleon var en tapper kriger« og begyndte med de samme ord. Hvordan skulle det gå med Napoleon i København? Det spørgsmål kunne der nok være anledning til at stille, også for mig. Mit første besøg hos ham var ikke vellykket. Hans første store op­ gave som borgmester blev at få ordnet hovedstadens gymnasieforhold. Ved den lejlighed ville Københavns kommune få helt nye tjeneste­ mandsgrupper; til ordningen af deres lønforhold m .m . mente jeg, at lønkontoret måtte være med, og da jeg intet hørte fra borgmester Kaper, og tiden skred, gik jeg over for at hilse på ham og tilbyde min tjeneste. Men den blev pure afvist; det skulle han nok selv klare. I stedet fik jeg anvist et andet virkefelt: kontrol eller jeg ved ikke hvad med Simon Koch, som han angreb på det kraftigste. Det var mig fuld­ stændig uforståeligt; det måtte åbenbart have sin grund i forhold, der ikke havde noget med Københavns kommune at gøre. Men dette var kun en episode. De kommunale gymnasiers forhold kunne ordnes uden lønkontorets bistand ved en bestemmelse om, at de skulle følge statens personaleregler, og det blev de. Det samme gjaldt derimod ikke for det øvrige store personale under magistratens 1. afdeling; der kunne lønkontoret ikke undværes. Og borgmester Kaper kunne ikke undværes ved de almindelige borgmesterdrøftelser af kommunens personalevilkår; han ønskede naturligvis heller ikke selv at være uden­ for, han blev tværtimod en meget ivrig deltager. Og det napoleonske mærkedes ikke; borgmester Jensens lederskab var ubestridt. Borg­ mester Kaper satte megen pris på borgmester Jensen, og det var gen­ sidigt; jeg husker f. eks., at borgmester Jensen en dag refererede for mig, hvordan det var gået med en sag i magistratsmødet: »Det gikikke godt, Kaper var fraværende.« Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Borgmester Kaper begyndte snart at bruge mig; jeg tror ikke, der er nogen af de andre afdelingers borgmestre, der så hyppigt har haft bud efter mig. Og konferencerne formede sig ofte meget fornøjeligt. Afstanden mel­ lem borgmester og embedsmand blev aldrig glemt. Som borgmester

137

Made with